Narkokriminalitet

heroin til stofmisbrugere

Det er et flertal i Folketinget, der har vedtaget, at heroinmisbrugere skal tilbydes lægeordineret heroin. Beslutningen bygger på erfaringer fra blandt andet Storbritannien, Holland, Schweiz og Tyskland. Partierne i Folketinget har afsat penge til ordningen. De stammer fra den såkaldte satspulje, som er reserveret svage grupper. Dermed er det staten, der betaler, og ikke den enkelte kommune. Heroinen er fremstillet af en medicinalvirksomhed og købes i Schweiz. Den opbevares på et centralt lager i Storkøbenhavn, hvorfra den køres ud til kommunernes behandlingsinstitutioner. Der er omkring 20.000 heroinmisbrugere i Danmark. 1000 er hårdt belastede, og blandt dem vil 300-400 være egnede. Omkring årsskiftet ventes de første at være i behandling./ritzau/