Byggeri

Herregård skal renoveres

Den traditionsrige påskeudstilling på Gammel Hammelmose er aflyst i år til fordel for en omfattende renovering. Arkivfoto: Henrik Louis

Den traditionsrige påskeudstilling på Gammel Hammelmose er aflyst i år til fordel for en omfattende renovering. Arkivfoto: Henrik Louis

MANNA:For mange er et kunstbesøg på Gammel Hammelmose ved Manna indbegrebet af påske - men i år må gæsterne søge andre udstillinger og oplevelser. Den stolte, gamle herregård skal renoveres og den traditionsrige kunstudstilling er aflyst. Jette Gantzhorn fortæller, at den gamle østfløj fra 1540 står over for en omfattende renovering - et arbejde der dog endnu ikke er gået i gang. Jette og Per Gantzhorn havde for et år siden satset på, at renoveringen var gennemført, så huset stod klar til kunstudstilling 2007, men sådan gik det ikke. Bygningen er fredet, og endnu er de nødvendige tilladelser fra myndighederne ikke i hus. - Det er en omfattende affære, idet der ligger masser af klausuler, vi skal følge. Der stilles fra myndighedernes sider strenge krav til et renoveringsprojekt, siger Jette Gantzhorn. Når tilladelserne er i hus, skal parret finde håndværkere, der kan gennemføre restaureringen under skyldig hensyntagen til de mange krav fra fredningsmyndighederne. Endnu kender Jette og Per Gantzhorn ikke prisen for projektet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst