Herregrineren

The Simpsons kan nu nydes med en nøgenscene. Bart udfordres af sin far til at køre nøgen på skateboard. Og med utrolig virtuositet ser vi ikke dilleren i meget, meget lang tid. Før til sidst.
Film 3. august 2007 06:00

Film ”The Simpsons Movie” # # # # # ¤ Homer Simpson er en skidt fyr, og det har han været i 18 år efterhånden. Men derfor er vi nu mange, der elsker ham. Fordi han jo er en parodi på os selv. Fordi han gør alle de forkerte ting. Fordi han er universets mest egoistiske menneske. Fordi han mangler manerer, opdragelse og uddannelse. Det kan næppe blive værre. Han er godt gift. Marge hedder konen, og hun er forstående og overbærende. Det er også nødvendigt i sådan et ægteskab. De har tre børn: Bart. En lille teenagerrod, der - som faderen - er på kant med det etablerede, og som skyder en formidabel slangebøsse og en formidabel fart på sit skateboard. Der er Liza, det politisk korrekte barn med alle de rigtige meninger. Og så er der Maggie med sutten. Det lille blebarn der ofte redder situationen. Efter 400 episoder i tv er Simpsons udnævnt til historiens bedste tegnefilmsserie, og i årevis har vi ventet, at de - bagmændene - ville lave en film og score den helt store kasse. Nu er den her, og ved premieren for nylig i USA slog filmen alle rekorder. Også Harry Potters. I de 87 minutter filmen varer, lykkes det Homer at lave en forureningskatastrofe, der kan få fatale konsekvenser for hele verden. Derfor bliver hans hjemby - Springfield - kapslet inde i en stor osteklokke. Totalt isoleret fra resten af verden. Og som om det ikke er nok beslutter USA’s præsident, Arnold Schwarzenegger, at udslette byen. Det skal familien Simpsons så have afværget. Først uden Homers hjælp - han er jo ultraegoisten over dem alle, som ikke gider hjælpe. Siden bliver det til et samlet familieprojekt, som får en lykkelig afslutning, og på det tidspunkt har vi glemt alt om den store forureningskatastrofe, som satte filmen i gang. Simpsonsfilmen er seriøst morsom. Det er lårklaskende lækker satire, og de store grin står i kø for at blive forløst. Det lækre ved Simpsons er jo, at serien/filmen slipper af sted med de mest unævnelige ting. Simpsons skildrer kapitalister som sorte, pengegriske skurke. Homer siger unævnelige ting om kirken. Ting som det ultrareligiøse USA næppe ville tolerere andre steder. Der er en persontegning så sort/hvid - nåja mest sort, at filmen/serien jo skildrer de allermest usle sider af denne menneskehed. Med andre ord: Vi er nogle svin alle til hobe. Men vi elsker det. Og det er da også et svin, der er katalysatoren i denne film. Homers nye kælegris sætter gang i handlingen. Der er ikke skyggen af nytænkning i filmen. Den følger samme spor som tv-serierne. Blot er den tre gange så lang. Men det er også en velskabt film, forstået på den måde, at den overholder alle regler for film af spillefilmslængde. Men allervigtigst: Den er seriøst morsom. Herregrineren som det hedder på nudansk. Også så morsom, at vi nødvendigvis må klemme den femte stjerne ind i stjernemylderet foroven.Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk @Brød.9.: { ”The Simpsons Movie” USA. Instr: David Silverman En time, 27 min. Tilladt for alle, men frarådes under 7 år. Danmarkspremiere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...