Herrekor tiljulekoncert

Musik 13. december 2002 07:00

AALBÆK: Årets julekoncert i Aalbæk Kirke holdes mandag klokken 19.30, hvor alle er inviteret til at synge med på julesalmerne og lytte til de medvirkende. Det er i år hele tre kor, nemlig Sundhedshøjskolen Digets Kor, Kirkens Børnekor samt et fem mand stort herrekor fra Aalbæk. Dertil kommer andre lokale solister som blandt andre er en syngende håndværksmester fra byen. Inger Frederiksen, der er kendt som en dygtig visesanger, er også med på programmet. Hun synger akkompagneret af guitar. Herrekoret optrådte for første gang til en sognedag i april og fik mange opfordringer til at fortsætte, hvilket koret gør ved denne lejlighed. Sundhedshøjskolens kor er lidt flere og stiller op med de mest julede sang på korets repertoire. Hele programmet kædes sammen af kirkens organist Lars Pontoppidan, som også spiller til de obligatoriske julesalmer, som alle kan synge med på. Traditionen tro sluttes koncerten af med "Dejlig er jorden" i et flerstemmigt arrangement, hvor alle - også menigheden- medvirker. Hvad der bliver lagt i kirkebøssen denne aften, vil gå til uddeling af julepakker som led i sognets menighedspleje. W.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...