Herreløse patroner stoppede fly

KØBENHAVN:Kaptajnen på et fly fra Transavia tog ingen chancer, da lastepersonalet fandt patroner på jorden, på kuffertvognen og i bagagerummet, da de læssede bagage om bord på flyet torsdag eftermiddag. Han beordrede flyet evakueret, mens det blev gennemgået af bombehunde. De fandt intet mistænkeligt, så passagererne kunne komme om bord igen kort tid efter. Patronernes ejermand er ikke fundet./ritzau/