Herrene tabte i Aalborg

Aalborg 1. februar 2005 05:00

AALESTRUP: Det lykkedes ikke Aalestrup IF's håndboldherrer at tage point med hjem fra opgøret mod IK 1919, Aalborg. Hjemmeholdet vandt med 27-20 efter en pauseføring på 12-10. Aalestrup var ellers i teten i første halvleg og førte 8-6. Aalestrups forhåbninger om en overraskelse brast, da Kenneth Huus løb ind i fire minutters udvisning, hvilket IK 1919 udnyttede til at bringe sig foran 9-8. Starten på anden halvleg blev katestrofal for Aalestrup, der havde vanskeligt ved score. Det udnyttede IK 1919 effektfuld på contra og førte 17-11 inden Aalestrup atter fik fat. - Det var i anden halvlegs første minutter kampen blev afgjort. Vi formåede på intet tidspunkt at komme tilbage og true hjemmeholdets føring, erkender træner Thomas Vestergaard. Morten Vammen blev Aalestrups topscorer med fire mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...