Herrer tabte

Arden 10. september 2002 08:00

Landspokalturneringen blev kun til et kort bekendtskab for Jarl Ardens håndboldherrer. Arden blev på egen boldgade ekspederet ud af turneringens første runde af jyllandsseriemandskabet Alliancen fra Djursland. Hele 43-24 vandt gæsterne med efter en halvlegsføring på 21-14. - Vi fulgte godt med indtil 10 minutter før pausen. Herfra rykkede Alliancen, der helt sikkert er et godt jyllandsseriehold, siger træner Tommy Poulsen. Topscorer for Arden var Torben Rasmussen og Jørgen Olesen, de scorede hver otte mål. Med nederlaget er Arden ude af SuperBrugsen Cup og kan nu se frem til kampe i Jydsk Cup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...