Heste faldt gennem isen

Fire heste var lørdag tæt på at miste livet, da de brasede gennem isen på en sø.

De fire heste hører hjemme på en gård i Sæby, men havde på en eller anden måde ødelagt hegnet i deres fold. De var tæt på at miste livet, da de brasede gennem isen på en lille sø. - Da der er meget tyk is på søen, har de nok troet, at de stadig gik på land, siger hestenes ejer, Dieter Bochdam til ekstrabladet.dk. Sprang selv i vandet De fire heste kunne hverken komme frem eller tilbage, da de var gået gennem isen. Én af hestene var ved at give op, men resolut sprang Dieter Bochdam i det iskolde vand, og holdt hestens hoved oven vande. Imens hentede hans kone hjælp hos naboerne. Slap uden mén Hestene slap fra uheldet uden mén. Og trods den uventede vinterbadning er Dieter Bochdam også ved godt mod: - Jeg har haft travlt med at skaffe en varmekanon og stille den i stalden. Men bagefter tager jeg et varmt bad, og så går det nok. Men dyrene først, siger han til ekstrabladet.dk.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk