Heste reddet ud af brændende stald
Halmloft på gård ved Arden udbrændt - lang efterslukning nødvendig - opdateret kl. 9.14
Opdateret kl. 11:06
ARDEN: Fire heste blev reddet ud, da der ved 6.45-tiden onsdag morgen udbrød brand på et halmloft på en gård på Rold Bavnehøjvej mellem Arden og Rold.
Alarmen lød klokken 6.48, og Beredskabet i Mariagerfjord Kommune rykkede ud med to slukningstog fra stationerne i Støvring og Arden, mens der også blev rekvireret mandskab og køretøj fra Hobro.
- En hurtig indsats af gårdens kvindelige beboer fik reddet hestene ud af den brændende staldlænge. Det var flot arbejde, konstaterer indsatsleder Allan Frisk fra Beredskabet i Mariagerfjord Kommune.
17 mand i kamp med ild
Beredskabet havde en overgang 17 mand i kamp mod flammerne, og det var også nødvendigt, for staldbygningen var bygget sammen med stuehuset, og da beredskabet nåede frem, var ilden ved at brede sig til stuehuset. Det lykkedes dog brandfolkene at få begrænset ilden til halmloftet.
- Vi måtte have al halmen ud fra loftet, så vi kunne få slukket de sidste gløder i halmen, siger indsatslederen.
Efterslukningen varede et par timer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.