Heste truet af flammer på gård

Tilfældigheder forhindrede storbrand - gårdejer på sygehus med røgforgiftning. Opdateret kl.12.34

Jens Hukiær,
Branden kom hurtigt under kontrol, og hestene blev reddet ud. Foto: Michael Koch
Redningsvæsen 1. februar 2011 12:38

Det kunne være gået rive galt, da der tirsdag ved 10.30-tiden udbrød brand i en stald på Hoveng Midtgaard på Thisted Landevej mellem Vadum og Aabybro. - Hvis ikke gårdens frue tilfældigvis havde haft fri fra sit arbejde, så var branden ikke blevet opdaget, da gårdejeren var kørt fra gården, fortæller indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg. - Og med den vindretning, vi har haft i dag, så ville ilden formentlig have bredt sig temmelig voldsomt, vurderer indsatslederen. Heste reddet ud Fruen fik alarmeret Beredskabscenter Aalborg og fik kaldt sin mand hjem igen. Sammen med en nabo, der tilfældigt kom på besøg, fik gårdejeren reddet fem store jyske heste, der var i overhængende fare for at brænde inde, ud af en løsdriftsstald. På loftet over hestestalden lå en masse gammelt halm, og det var det, der gik ild i. Taget over stalden måtte brækkes op af beredskabscenteret, for at brandfolkene kunne få styr på ilden. Gårdejeren måtte efterfølgende køres på sygehuset til observation for røgforgiftning Voldsom røgudvikling Røgudviklingen fra branden var fra starten særdelses voldsom og kunne ses helt ud på Thisted Landevej. Indsatsleder Peter Reinau vurderer, at branden formentlig er opstået ved en eltavle, der styrede et transportbånd til gårdens fyr. - Det er i hvert fald der, vi kan se, at det har brændt mest voldsomt, siger indsatslederen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...