Aalborg

Hesteejer får erstatning

Den nye motorvej er ikke kun til glæde og gavn. I Poulstrup bor en stutteriejer nu ved en langt mere trafikeret vej med sine heste, og det er han slet ikke tilfreds med.

Han har krævet erstatning af Hjørring Kommune, og det får han - 300.000 kr. Det beløb er, hvad Vestre Landsret foreslår et forlig om, og Hjørring Kommune går ind på forliget. Stutteriejerens gener skyldes, at en vej blev lukket, da Hirtshals-motorvejen kom, og trafikken blev i stedet ledt ad den meget lidt trafikerede vej, som stutteriejeren bor ved. Han har staldbygning på den ene side af vejen og græsningsarealer på den anden side, og det er derfor blevet vanskeligere at få hestene over vejen, når de skal til og fra græsmarken.