Hesteferie for grinebiddere

Mens forældrene knokler og drengene keder sig har en snes piger fundet sig en lille oase på ridelejr Tolstrup Byvej.

AARS:Line Tange har en hest, der kan grine, og Maria Kristiansen har seletøj, der skinner blankt i solen. Drømmeland ligger lige for tiden på Tolstrup Byvej i det yderste Aars, hvor solen skinner ned over en lille flok piger. Mellem otte og 13 år er de, og de sæber seletøj og pudser sadler, mens snakken går. I to døgn er Aars Sportsrideklubs ridelejr sommerens hotteste tilbud på en drømmetilværelse for en snes piger, som har meldt sig til lejren. - Ridelejren er med til at styrke sammenholdet mellem pigerne, siger Gritt Simonsen, som sammen med Marianne Holmgaard er garanter for, at der er voksenopsyn på lejren i døgnets 24 timer. Ikke fordi der er meget behov for opsyn. Tiden går som lyn og torden. På hesten til midnat - Vi ordner hestene, seletøj og springer på springbanen, forklarer et bordfuld piger i munden på hinanden. Og det er i hvert fald sandt. Onsdag aften fik hestene først fred, da det sidste spring var sprunget på ridebanerne på Tolstrup Byvej tre-kvarter før midnat. Pigestemmerne fortonede sig først i teltene på plænen uden for stalden langt hen på natten. Dagen går også med rideture. På banen og i terrænet. Torsdag ved middagstid sadlede et hold piger og Gritt Simonsen heste og ponyer og red i solen ud af Planetstien mod Blære. Maria Kristiansen er 11 år og er ikke hesteejer endnu. Det ærgrer hende lidt. - Jeg ville godt have én. Det har min storesøster haft, fortæller hun, mens hun sidder i solen og sæber hovedtøjet ind. Men foreløbig må hun klare sig med en elevhest. Til hverdag og på ridelejren. Coco hedder den, hun oftest rider på. Det er andet år, hun er på ridelejr. - Man lærer andre at kende end dem, man plejer at være sammen med. Det er en af de gode ting ved at være på ridelejr, synes hun. Og så er der god tid til at være sammen med hestene. - Vi lærer noget Line Tange er bestemt heller ikke ked af ridelejren. - Man lærer mange ting. For eksempel at strigle og passe hesten. Det er der bedre tid til her end til hverdag, forklarer hun. Hun har sin egen pony. Misty Way hedder den, og den kan grine. - Hvis man trykker den lige over næsen, så griner den, forklarer hun. Ridelejren er dog ikke det rene og skære drømmeland. Pigerne slipper ikke for praktiske opgaver. De skal selv muge ud og fodre og være med til at lave mad. Maden hjælper flere forældre med. De dukker op, når det bliver spisetid, og er i øvrigt gode til at forsyne de sultne tropper med de nødvendige mængder kage. Men ellers forstyrrer de ikke lejrlivet på Tolstrup Byvej. Sportsrideklubben har omkring 80 medlemmer. I den sammenhæng kan Gritt Simonsen også selv se fordele ved ridelejren. - Vi lærer jo børnene bedre at kende. Det er en fordel i undervisningen, mener Gritt Simonsen, som til efteråret selv skal prøve tjansen, når hun sadler op til et barselsvikariat som ridelærer i sportsrideklubben.