Hestehuller i finansloven

Det er faldet i S-R-SF-regeringens lod at fremsætte et finanslovsforslag, hvis indhold stort set er identisk med den borgerlige regerings. Økonomien er stram, så der er ikke ret meget plads til forbedringer.

Statsministeren lader forstå, at tiden nu er til genopretning efter en fejlslagen borgerlig politik, og at danskerne ikke skal forvente sig en guldregn fra den røde regering. Vi er en del af et Europa, der står på kanten af en alvorlig gældskrise. Der er ingen tvivl om, at Danmark skal arbejde hårdt for at undgå, at krisens dominobrikker vælter ned over os. Set i det lys er nedtoningen af danskernes forventninger til øget serviceniveau nødvendig, og regeringens finanslovsstrategi fornuftig. Der er dog elementer i finansloven, som kan opfattes som en form for "hestehuller". Alle, der kender lidt til at bade ved de danske kyster, ved, at et "hestehul" opdager man først, når det er for sent, og den farlige situation er opstået. I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter findes sådan et "hestehul". Ministeriet er oprettet for at sætte fokus på udviklingen i "udkantsdanmark". Det har længe været synligt, at landområder og småbyer i blandt andet Nordjylland er præget af afvikling, fraflytning, en øget koncentration af svage familier og en befolkning på overførselsindkomster. For minister for By, Bolig og landdistrikter er det en vigtig målsætning, at "landområderne skal have de samme muligheder for vækst og udvikling som byområderne" Det er sød musik for de små kommuner i Nordjylland. Nu skal der rives ned og bygges op. Der skal udvikles i stedet for afvikles. Nu skal der skabes vækst og muligheder for, at virksomheder vil etablere sig "nordenfjords", og at veluddannede familier vil flytte til området. Der er intet i vejen med regeringens gode viljer. Problemet er bare, at ministeren ikke har noget at have det i. Der er ingen penge, og "nedrivningspuljen" er tom. Så der står fortsat tomme, billige huse overalt i "udkantsdanmark". Lige klar til at huse de nomadefamilier, der flakker fra kommune til kommune for at undgå myndighedernes indgriben. De veluddannede og velfungerende vil holde sig væk, og de fattige kommuner vil blive endnu fattigere. Et andet "hestehul" er opstået i forbindelse med tilbagetrækningsreformen. Reformen udskyder retten til efterløn for alle, der i dag er under 57 år. Nu skal de ældre blive lidt længere på arbejdsmarkedet. I dag har ledige, der er fyldt 55 år, når de mister retten til dagpenge ret til ansættelse i kommunerne i et seniorjob. For dem er tilbagetrækningsreformen en katastrofe, fordi deres ret til seniorjob flyttes, så de tidligst kan ansættes i et seniorjob fem år før efterlønsalderen. De, der er i arbejde har nogle år til at indrette sig på, at de skal være lidt længere på arbejdsmarkedet. De ældre ledige derimod får allerede 1. januar 2012 tæppet revet væk under deres tilværelse. Deres økonomi kommer til at hænge i laser, og de har ikke haft en kinamands chance for at forberede sig på situationen. Også gymnasierne risikerer at falde i et "hestehul". Regeringen har besluttet at der ikke må være mere end 28 elever i gymnasieklasserne. Dermed er der skabt en meget stiv og ufleksibel situation på gymnasierne, hvor muligheden for at lave lokale løsninger og prioriteringer, der passer til de lokale forhold, er blevet forringet. Det koster penge at sikre et loft på 28 elever, og pengene må nødvendigvis tages et sted. Flere rektorer peger på, at frafaldet i klasser med 29 eller 30 elever ikke er større end i klasser med 25 eller 28 elever. Og mange gymnasier gør en særlig indsats for at minimere frafaldet. Dette sker gennem oprettelse af lektiecafeer, en særlig indsats for de svage elever eller morgenmadsordninger, der sikrer, at eleverne kommer til tiden, og har fået et morgenmåltid, der giver ressourcer til koncentration og indlæring. Disse ordninger er i risiko for at blive nedlagt, fordi pengene skal bruges til at sikre en klassestørrelse på højst 28 elever. Det kan godt være, at bybefolkningen er ligeglad med udviklingen i landdistrikterne. Landkommunernes økonomiske problemer med en befolkning med lav indtægt og mange svage familier kommer ikke dem ved. Det kan godt være, at alle dem, der har god gang i job og karriere, ikke skænker de ældre ledige, der er de allermest udsatte for at blive holdt permanent udenfor arbejdsmarkedet, en tanke. Det kan godt være, at de stærke gymnasieelever jubler ved udsigten til flere ressourcer og mere læreropmærksomhed. Men det er jo heller ikke dem, der falder i "hestehullerne". Kirsten Hein er samfundspolitisk engagement med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.