Nibe

Hestepløjestævne med 11 spand

Himmerlands køreforening holdt åbent heste pløjestævne i Gelstrup ved Nibe i lørdags med 11 spand. Vejret var flot og stubjorden let løs sandjord, som blev pløjet rimeligt hurtigt, så der blev god tid til de gule ærter for de 50 gæster. KL. 13.30. skulle Kresten Fiskers grønjord vendes. Her var opgaven på topplan og konkurrencen var hård. Der var 6 opmålere, der videregav resultaterne. Plovdybden skulle være 17 cm og lige. Det kan være svært både at styre hest og plov, men da det er nogle af de bedste pløjere i Jylland klarede alle det flot. Resultatet fra sekretariatet blev: 1: Carl Jonasen fra Thks 2: Niels Hansen fra MKS 3: Arne Hansen fra Thks.