Gymnasiale uddannelser

HF - HH i mode og design?

Lad os få en gymnasial skrædderuddannelse - og så redde Alexandreaskolens kompetencer, mener læserbrevsskribenten.

Lad os få en gymnasial skrædderuddannelse - og så redde Alexandreaskolens kompetencer, mener læserbrevsskribenten.

SAMARBEJDE:Alexandraskolen: I NORDJYSKE onsdag 2. august 2006 fremgår det af en udtalelse fra Professor Steen Hildebrandt, at vi i Nordjylland ikke er gode til at arbejde sammen og se helheder, men i stedet – i kommunerne – arbejder hver for sig. Jeg tænker så på Alexandraskolen, der er lukningstruet, om der ikke er mulighed for at indlede et samarbejde med andre aktører i vores område. Vi har set hvordan et samarbejde mellem gymnasier og den maritime sektor har resulteret i en erhvervsrettet uddannelse ”HF – søfart”, som giver eleverne en gymnasial uddannelse og samtidig et godt afsæt til den maritime sektor. Er der ikke mulighed for at etablere et samarbejde mellem Alexandraskolen og Frederikshavn Gymnasium eller Frederikshavn Handelsskole, og så etablere Danmarks (måske) første handelsuddannelse (HF eller HH) i mode og design? Det er muligt at der også er andre kombinationsmuligheder, men skal vi følge tankegangen hos Steen Hildebrandt må vi tænke anderledes og se sammenhænge. Ideer blandt avisens læsere efterlyses.