HFS-herrer i ny kreds]

Håndbold 5. juni 2003 08:00

HALS: Hals FS’ serie 1 mandskab i herrehåndbold skal i den kommende sæson spille i såkaldte "Aalborg-kreds" i modsætning til sidste sæson, hvor holdet spillede i "Nordkredsen". Den almindelige opfattelse er, at Aalborgkredsen er stærkere ind Nordkredsen, men med udgangspunkt i sidste sæson, hvor det blev til en placering som nr. tre, bør det ikke have nogen særlig negativ betydning for Hals, at holdet ikke skal spille nordpå i næste sæson. Hals er kommet i pulje med: AIK Vejgaard, Aalborg HK 2, Aalborg HK 3, IK 1919 2, Nøvling IF 2, Svenstrup GF, TIF/Dronningborg HK, Visse IF 2, Vod-skov IF 2. Hals skal spille hjemme i den første kamp mod Nøvling. Også HFS' damer i serie 2 skal spille i Aalborgkredsen i den kommende sæson, og her bliver modstanderne: AIK Vejgaard, Aabybro HK 2, Aalborg HK 4, Aalborg HK 5, Aalborg KFUM 4, HK 89 Storvorde, IK 1919 3, Vadum IF og Visse IF 2. For første gang nogensinde har Hals et andethold i serie 2. Det er herreholdet, der i sidste sæson suverænt vandt serie 3. Her bliver der undervejs tale om et enkelt lokalopgør. Hals er nemlig kommet i pulje med Ulsteds førstehold, der med nød og næppe redde sig fra nedrykning i sidste sæson. De øvrige hold i serie 2 herre er AIK Vejgaard 2, Aalborg HK 4, Aalborg KFUM 5, Aalborg Politi's IF, Dronninglund IF 2, HK Olympia Nørresundby, HK Star 2, IK 1919 3. ]

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...