HFS-herrer op i serie 2

HALS:Hals FS' andethold i herrehåndbold har sikret sig oprykning til serie 2 fra næste sæson - uden selv at være i kamp. Det skete, da Hals' eneste konkurrent til den direkte oprykning, AIK Vejgaard 3, tabte til V. Hassing 2. Skulle Hals tabe deres sin kamp på søndag på hjemmebane til Ulsted 2, så kan Vejgaard med sejr i sin sidste kampe kun opnå pointlighed med Hals, der indbyrdes med Vejgaard har bedst målscore. Hals 2 banede dog selv noget at vejen til oprykningen en spillerunde inden turneringsstop. Det skete, da holdet i torsdags slog ASTA med hele 39-10, og holdet er da også storfavorit til sin sidste kamp på søndag i Hals Skolehal, når Ulsted 2 som nævnt kommer på besøg. Trods sejr på 32-28 på udebane over Astrup/Sønderskov må Hals' førstehold i herrernes serie 1 til gengæld erkende, at det ikke bliver til oprykning til jyllandsserien fra næste sæson. Den mulighed smuttede i torsdags, da holdet tabte på udebane til Hirtshals med 23-18. I kampen i Astruphallen fik Hals vendt humøret til det mere opsitive efter nederlaget til Hirtshals, men godt var spillet ikke. Hals kunne slet ikke få sit forsvarsspil til at hænge sammen, og Astrup/Sønderskov havde alt for let ved at følge. Hele to gange i kampen var hjemmeholdet således oppe at føre i opgøret. Senest ved stillingen 17-16. Derefter strammede Hals grebet, og bl.a. Simon Møller fik sendt nogle gode afslutninger afsted til scoring. Topscorer for Hals blev Morten Munk, der trods mandsopdækning i samtlige 60 minutter fik scoret ni gange. Sidste kamp for Hals bliver på søndag i Hals skolehal, hvor puljens førerhold, Kvissel, kommer på besøg.