Morsø

HG -elever til eksamen i etablering af butikker

Eksamensprojektet blev bedømt af professionelt dommerpanel

Preben Laustsen fra Prebens Vinhandel var med i dommerpanelet, der bedømte HG-elevers fiktive butikker på en iværksættermesse på HG-Handelsskolen. Privatfoto

Preben Laustsen fra Prebens Vinhandel var med i dommerpanelet, der bedømte HG-elevers fiktive butikker på en iværksættermesse på HG-Handelsskolen. Privatfoto

MORS:Kantinen på HG-Handelsskolen i Nykøbing dannede i sidste uge rammen om en iværksættemesse med fiktive butikker skabt af HG-elever på skolen. På messen skulle eleverne fremvise deres virksomhedsidé og koncept, markedsanalyse, kommunikation til kunder og leverandører samt markedsføring og budget.

Eleverne, der går på første år på HG-uddannelsen, har haft frie hænder til at bestemme, hvilken butik, de ville lave - så længe det var realistisk. Resultatet blev blandt andet en juicebar, en amerikansk diner, en tøjbutik med luksusmærker og en mobil sandwichbar.

Eksamensprojekterne blev bedømt af et professionelt dommerpanel bestående af Preben Laustsen fra Prebens Vinhandel, Lisbeth Thrysøe, der er grafiker fra Jesperhus Blomsterpark, samt Peter Lillebæk (V) fra beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Morsø Kommune.

- Eleverne havde virkelig gjort noget ud af det, siger Preben Laustsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.