Hidsigprop, men ret flink

Fodboldtræner Ove Christensen har flere gange vist, at han ikke er bange for at sige ledelser imod, men han står altid bag sine spillere

Han kan bare komme hjem, Ove Christensen, hvis han synes, verden derude er ond og uretfærdig. Den 58-årige fodboldtræner, der mandag fik at vide, at han ikke længere skulle møde på arbejde i Vejle Boldklub, har nemlig et godt omdømme i det nordjyske. Et dejligt menneske. Fantastisk fyr. God til mennesker - ikke mindst til de skæve. Flink. Dygtig. Seriøs. Det er ord og begreber, der går igen, hvad enten man spørger sig for hos fodboldfolk, i bordtenniskredse, i skoleverdenen eller hos familien. Og hvis vi ellers var sådan nogen, der gik og sagde sådan noget til hinanden, så ville han have hørt det selv. Han bor her nemlig stadigvæk, selv om han har været træner i både Viborg, Vejle, Århus og København. Han har dog, sammen med sin Annette, taget turen fra Øster Brønderslev til Bejsebakkekvarteret i Aalborg. Det var også i Aalborg, han i begyndelsen af 1970’erne blev uddannet som lærer. Efter eksamen blev han, efter en afstikker til Århus, lærer hjemme i Brønderslev, men han fandt efterhånden ud af, at han kunne leve af at træne sportsfolk. Det indebar dog, at han måtte skifte fra sin egen idrætsgren, bordtennis - hvor han var med på højeste niveau - til fodbold, hvor hans evner som spiller højst rakte til karakterer: Habil. Han var for eksempel ikke med på seminarieholdet, men dog på førsteholdet i Brønderslev. Derfor var der nogen, der blev overrasket, da Ove Christensen pludselig blev fodboldtræner på højeste niveau, men overraskelsen lagde sig, da de tænkte, at selvfølgelig kunne han det, hvis han gav sig i kast med det. Men det begyndte med bordtennis. Han var med til at bygge klubben i Brønderslev op til at være landets bedste. Og Ove Max, som han hedder i klubben, var ikke bare træner for elitespillerne, da klubben vandt deres første danske mesterskab, han var også en engageret ungdomstræner. Gjaldt det for eksempel om at få et ungt talent til at styre sit iltre temperament, så var Ove Christensen manden, der mødte op til en snak hjemme hos drengens forældre. Som spiller nåede han helt frem til DM-finalen i double. Tabte ganske vist - og det ærgrer givetvis fortsat den ærgerrige sportsmand, der har ry for at være bedre til at tage vare på andres temperament end sit eget, der gerne får lov at løbe. Ove Christensen siger, hvad han mener og sådan, at det er til at forstå. Det gør han uden smålig skelen til, om det umiddelbart gavner ham selv. Og det gør han især, hvis han vil komme nogen til hjælp. En gang stod han for eksempel op imod hele pressekorpset, ledelsen i AGF og politiet i Silkeborg, fordi han ikke brød sig om den måde en af hans spillere, Nocko Jokovic, blev behandlet på efter en episode i taxa, der førte til en voldssigtelse. - Men det er altså ikke bare, fordi han stod ved min side dengang, at jeg synes, at han er et dejligt menneske, siger Nocko Jokovic. Den tidligere fodboldspiller fremhæver Ove Christensens engagement, hans særlige evne til at kombinere sin fodboldfaglige autoritet med altid have lyst og tid til at tale med sine spillere. - Han er altid smilende og glad og fuld af overskud. Det smitter helt vildt af, siger Nocko Jokovic, hvis første karakteristik af Ove Christensen lyder: - Hvis man slår op i en bog under mandskabspleje, så kunne der godt bare være et billede af Ove. Omtrent sådan lyder det også fra Jette Andersen, formand for fodboldklubben Fortuna i Hjørring. Hun ærgrer sig fortsat lidt over, at klubben måtte sige farvel til manden, der var stort set ubeskrevet som træner, da man - på anbefaling af nogle spillere fra Brønderslev - ansatte ham. - En fantastisk person, som altid tænker på andre mennesker, og som snakkede med alle i klubben, husker formanden. Hun nænnede dog ikke at stille sig i vejen, da superliga-klubben Viborg ville have fat i manden, der havde trænet Hjørring-kvinderne frem til to danske mesterskaber på halvanden sæson. - Udfordringerne for et herrehold i superligaen var nok lidt større, mener hun. Bordtennis- og damefodboldtræneren var mand for at klare udfordringerne, så i dag er han den træner, der suverænt flest gange har stået på sidelinjen for et superligahold. Nu tror mennesker, der kender ham godt, at han bliver træner for et hold i udlandet. Dels har han haft en del klubber i Danmark, dels er han ikke bange for nye udfordringer, siger de. Men om det bliver Norge eller Sverige, så regner familien da i hvert fald med at se ham til den årlige familiefrokost efter påske. Og familien er for det barn- og forældreløse enebarn i høj grad de fire fætre med familier hjemme i Brønderslev. Og han tager nok også sin tørn i tipsklubben, som han stadig har med seks kolleger tilbage fra Hedegårdsskolen i Brønderslev.