Hidtil grummeste Focus

Firhjulstræk og over 320 hk i ny Focus RS. Firmaet lover den hurtigste Ford nogensinde

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

DANMARK:Man skal ikke kigge længere på den nye Ford Focus RS, før den indre biograf viser en usædvanlig film. Den handler om en flok Ford-ingeniører, der får lov at kaste hæmningerne væk.

Skab en køremaskine, der kan få konkurrenterne til at hive sig fortvivlet i håret. Brug de dele, I vil, blot de kan monteres i en Focus, har budskabet sikkert lydt.

Dernæst har de flået indmaden ud af den nærmeste Focus og raget alt det dyre isenkram ned fra reservedelshylderne: Væk med tøsemotoren og ind med en 2,0 turbomaskine med over 320 hk, turbolader, racerundervogn og lave brede dæk, der sikkert gør det muligt at mærke, om midterstriben er nedslidt eller nymalet, hører også med. Og selvfølgelig firehjulstræk.

Machokraft

Karossen får samtidig nogle jordnære strutskørter med grovmaskede luftindtag foran, og så begynder det at ligne noget. Fords stylister er nærmest gået amok i forsøget på at udstråle sport og machokraft.

RS er nemlig den hurtigste serieproducerede, europæiske Ford nogensinde, præsenteret i Køln og i Danmark omkring slutningen af året.

Der er tale om tredje generation af Focus RS, som ikke blot blevet stærkere og hurtigere, men også har fået en design-overhaling, som får bilen til at fremstå mere aggressiv, samtidig med at aerodynamikken og kølingen er blevet forbedret.

Jeg tør godt love, at den nye Focus RS vil sætte helt nye standarder for performance-biler, sagde direktøren for Ford Europa, Jim Farley, under præsentationen.

Det nyudviklede firhjulstræk er baseret på et dobbelt, elektronisk udvekslingssystem, som både fordeler trækket mellem for- og baghjul og side-til-side trækket på bagakslen, hvilket samlet skulle give en forbedret udnyttelse af de mange kræfter, bedre kontrol og en mere direkte køreoplevelse, specielt ved høje hastigheder gennem sving. Ford har arbejdet sammen med Michelin om at udvikle specielle 19 tommers RS-dæk til både gade- og banekørsel.

Vi har simpelthen gjort op med det dogme, der siger, at en firhjulstrukken hatchback ikke kan være sjov at køre i. Den nye Focus RS vil overraske og belønne mange, lover chefen for Ford Performance, Dave Pericak.

Man har ikke offentliggjort specifikationer endnu, men med træk på alle fire og så kraftig en motor må accelerationen fra 0-100 km/t. kunne gøre på omkring fem sekunder, gætter på.

Bomstærk Ecoboost motor

Kraftværket – den 2,3 liters store Ecoboost motor – er i udgangspunktet den samme aluminiumsmotor, man finder i den nye Ford Mustang.

En række af designelementerne er umiddelbart genkendelige fra Ford Focus, men RS’en er samtidig helt sin egen med en bredere, lavere og mere aggressiv fremtoning. På fronten er det især den trapezformede grill, det dybe vind-skørt og de skarpt skårne Bi-Xenon HID lygter, der springer i øjnene, mens bagendens store spoiler og dobbelte afgangsrør ikke efterlader tvivl om, at dette er en bil med attitude. Svulmende skærme over de 19 tommer brede aluminiumsfælge fuldender billedet.

Indenfor lokker Recaro sportssæder i dellæder, det fladbundede læderrat og pedaler i børstet aluminium bidrager til at signalere sjov og ballade er vel en selvfølge i en vogn af denne kaliber.

Den nye Focus RS bliver storebror til ST-modellen, som Ford netop har præsenteret med 250 hk og en pris fra 451.000 kr. Vi gætter på, at RS-modellen i hvert fald bliver 200.000 kr. dyrere.

RS-historien

Allerede i marts 1968 så bilverdenen Taunus-modellerne, 15M RS(P6), 17M RS og 20M RS (P7), der var de første RS’ere, som dog aldrig bar mærkatet. Det skete først i 1970, at navnet, der på tysk betyder Renn Sport og på engelsk Racing Sport, optrådte på Escort RS 1600.

RS Forder er blevet bygget i mange forskellige former. De har haft motoren foran, i midten, haft træk på alle fire hjul, baghjulstræk og forhjulstræk, og motorbestykningen har været med fire eller seks cylindre, normal indsugning eller med turbo.

Den originale Ford RS var den første Ford til at bruge en 16-ventilet topstykke med dobbelt overliggende knastaksel.

Blandt de mest kendte RS-modeller er Sierra RS Cosworth, Escort RS Cosworth, men også rallybilen, RS, som i sin tid var den hurtigste bil i verden til at spurte fra 0-100 km/t.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.