Flauenskjold

HIF slutter hjemme

HJALLERUP:I morgen slutter håndboldturneringen for i år med et hjemmestævne for HIF's hold i Hjallerup Idrætscenter. Her kan HIF's herrehold i danmarksserien på falderebet endnu nå at redde livet i rækken, men det kræver, at gæsterne fra Aalestrup rejser hjem med et nederlag, ligesom de to hold, der ligger foran Hjallerup, Brønderslev og Støvring, skal tabe deres sidste kampe. Også i damerækken serie 2 nord skal HIF vinde sin sidste kamp over konkurrenten Flauenskjold, hvis holdet skal sikre sin forbliven i frækken. De øvrige kampe på programmet har ikke samme afgørende betydning, men om HIF kan det endvidere bemærkes, at klubbens stærke drengehold i eliterækken spiller sin sidste kamp på udebane mod Aars, og her skal holdet vinde for at slutte på førstepladsen og derved få ret til at spille om det jyske mesterskab.