HIK'er med til Hviderusland

BARANOVICHI: Anja Block Christoffersen, HIK Aalborg, har fastholdt sin plads i den danske landsholdstrup, og hun er med på banen, når der skal spilles EM-kvalifikation i Baranovichi i Hviderusland i denne weekend. Modstanderne er Ungarn, Portugal og Hviderusland. Anja Block Christoffersen udgør det enlige nordjyske islæt i en særdeles ung og urutineret dansk trup, og danskerne lægger ud mod puljens storfavorit, værtsnationen Hviderusland. Danmark mødte også hviderusserne sidste år i kvalifikation til A-gruppen. Her blev hviderusserne nummer to i puljen efter Belgien, men begge hold var for stor en mundfuld for Danmark, der endte som nummer tre. Landsholdets store profil, Pia Larsen, har meldt afbud efter længere tids sygdom.jeri