Fodbold

HIK-libero døjer med skade i låret

AALBORG: Iben Andersen, libero hos Aalborg HIK"s tophold i kvindernes Elitedivision i volleyball, døjer med en fiberskade i det ene lår før eftermiddagens vanskelige udekamp mod SK Århus. - Vi har sparet hende under ugens træning, og forhåbentlig kan hun spille i et opgør, der kan gå begge veje. Det handler fortsat meget om vores eget bundniveau spillemæssigt, siger HIK-cheftræner Christian Risom. Både Aalborg HIK og SK Århus har hidtil hentet seks point i lighed med tre andre hold i rækken, og der er på den baggrund lagt i kakkelovnen til lidt af et rivegilde. - De har spillet lige op med de regerende danske mestre fra Lyngby Volley, så vi skal op i omdrejninger for at vinde, slutter Christian Risom.jeri