HIK satte FC Fyn på plads

Med en fortjent 2-1 sejr over FC Fyn i lørdagens 1. divisionskamp i fodbold fik Hobro skabt mere luft til bunden.

Mads Justesen i en af de legendariske hovedstødsdueller, hvor han er så stærk.
Foto: Michael Bygballe

Mads Justesen i en af de legendariske hovedstødsdueller, hvor han er så stærk. Foto: Michael Bygballe

De havde store problemer med at få prikket hul på de fynske gæster, men i de sidste 20 minutter af kampen på Hobro Stadion blev skabet sat på plads på mål af først Mads Justesen på hovedstød i det 71. minut og af Svenne Poulsen til 2-0 bare tre minutter senere efter flot opspil. Selv om FC Fyn fik reduceret tre minutter inde i overtiden, så nåede der aldrig at blive spænding om udfaldet af 1. divisionskampen. I første halvleg sad Hobro også på kampen, men her kneb det med skarpheden - især hos Kasper Fisker. Han skød bolden gennem benene på keeperen på en friløber, og da en forsvarer fik reddet på stregen, så sparkede Fisker returen to meter over et tomt mål. I anden halvleg begyndte Hobros kombinationsspil at køre endnu bedre, og kræfterne slap op os gæsterne. Man sad egenlig kun og ventede på 3-0 målet, da gæsterne fik reduceret på én af meget få muligheder. - Det var en nøglekamp, så sejren var utrolig dejlig. Det var en god bane årstiden taget i betragning og i anden halvleg får vi vist noget rigtigt godt fodbold. Nu er vi syv point foran FC Fyn under stregen, men der er andre hold, som vi skal holde øje med, så der er lang vej endnu, siger Hobros Kasper Fisker.