HIK tabte topkamp

AALBORG:Efter syv sejre på stribe måtte HIK Aalborgs regerende danske volleyballmestre for mænd torsdag aften indkassere det første nederlag i slutspillet. Det var ikke uventet HIK'ernes nærmeste konkurrenter, Skovbakken, der vandt topkampen i Aalborg med sætcifrene 3-1 og dermed slog fast, at årets medaljekampe kan blive en særdeles jævnbyrdig affære.