HIKs serie 1-hold vandt topopgør

HOBRO:Med en 4-1 sejr i topopgøret mod VRI, der ellers havde fordel af hjemmebane, spillede Hobro IK serie 1 sig op på andenpladsen. - Nu er vi med i den sjove del af rækken siger Lars Justesen, der roser kollektivet for en god kamp, men har dog roser til både målmand Anders Larsen og Morten Bjørn. Sidstnævnte scorede tre af gæsternes mål og Anders Larsen holdt Hobro inde i kampen ved at redde et straffespark i det 20 minut efter VRI havde bragt sig foran 1-0 efter 10 minutter. I det 35. minut udlignede Morten Bjørn til halvlegsresultatet 1-1. Et kvarter inde i anden halvleg viste måltavlen 3-1. Først var Morten Bjørn på pletten, mens Nick Nordsøn øgede til 3-1. I slutfasen slog Morten Bjørn sejren fast med sit tredje mål.