Militær

Hils Dronningen fra mig

Familien Christensen fra Frederikshavn har et helt specielt forhold til Søværnet - og til de kongelige

FREDERIKSHAVN:Hils Dronningen fra mig, sagde Kim Christensen til sin far, Bjarne Christensen, da han for et par år siden drog til Officersskolen i København for at modtage Holmens Hæderstegn. Hæderstegnet uddeles til Søværnets stab og civilt ansatte efter 25 års tro tjeneste efter det fyldte 20. år. Skæbnen ville, at det samtidig var 250-året for hæderstegnets tilblivelse, så til stede ved begivenheden ville også være Hendes majestæt Dronningen. - Man kunne ved samme lejlighed bede om foretræde hos Dronningen, det gjorde jeg nu ikke, men jeg så mit snit til i en pause mellem to foretrædender at gå hen til Dronningen og sige goddag, hvorefter jeg overbragte hilsnen fra min søn, fortæller Bjarne Christensen og refererer følgende replikskifte. - Og hvem er så Deres søn, spurgte Dronningen. - Han var kok på kongeskibet sidste år. - Så er det Kims far, jeg taler med, sagde Dronningen. Herefter fortalte majestæten, at Kim havde været den første af de mange skiftende værnepligtige kokke ombord på Dannebrog, som Prins Henrik havde givet lov til selv at sammensætte menu og vine til buffet'erne ombord. - Samtalen sluttede med, at Dronningen sagde, at hun skulle huske at fortælle sin mand, at hun havde hilst på Kims far, fortæller Bjarne Christensen, der stadig er temmelig imponeret over, at Dronningen kunne huske hans søns navn. At sønnen havde fået videre beføjelser end sine forgængere, tillægger Bjarne Christensen samtidig hans fine kokkeuddannelse, hans kendskab til fransk og til franske vine. På D'Angleterre Der er flere kokke og smørrebrødsjomfruer i den Christensen'ske familie, så helt fra barnsben ville Kim være kok. Som 17-årig henvendte han sig til Hotel D'angleterre i København og spurgte på en elevplads. Papirerne fra Teknisk Skole i Hjørring var fine. Han blev opfordret til at sende en ansøgning, men med flere hundrede andre ansøgere på venteliste skulle han ikke forvente for meget, lød beskeden. D'angleterre antog Kim. I den sidste del af uddannelsestiden kokkererede han efter eget ønske og med hjælp fra lærepladsen i Frankrig, på La Petite Serene (Den Lille Havfrue) i Nice, hvor han blev yderligere et år. Så hjem for at springe soldat i 1999. Kim valgte Søværnet og ønskede som 1. prioritet at aftjene værnepligten ombord på Kongeskibet Dannebrog. Efter hjemsendelsen fik han arbejde på den daværende Divan 2 i Tivoli, men Amalienborg havde samtidig med flere gange bud efter hans kokkeevner. Både i forbindelse med Mandelas statsbesøg, og da Dronningen fyldte 60 år, og i forbindelse med Prins Nicolais barnedåb på Fredensborg Slot. Sammen med sin fynske pige, Ellen, der er under uddannelse til receptionist, rejste Kim igen til La Petite Serene i Nice, herfra til den kendte franske kok og kogebogsforfatter, Jack Maximim's restaurant i Vence, og netop nu arbejder Kim på det fornemme Chateau Eza, en gammel ridderborg omdannet til hotel, i Eze Village mellem Nice og Monaco. Når hans nuværende kontrakt udløber til september, har han fået tilbudt job på selveste Hotel de Paris lige over for casinoet i Monaco, men om han tager det job, afhænger af hvilken løn, han får tilbudt. DM i floorball Lillebror Jan på 22, der som sin nu snart 25-årige storebror, er sluppet gennem nåleøjet blandt de kun 36 værnepligtige, der skal bruges til kongeskibet, og drog afsted i mandags, havde derimod ingen ønsker om at følge i sin brors fodspor som kok. Jan er uddannet glarmester hos Bent Fich, og så er han i øvrigt en dygtig floorballspiller. Sidste år blev det til DM-guld for frederikshavnske Bulldogs med Jan Christensen som målmand. Om hans fremtid ligger i glarmesterfaget, eller om han nu går hen og bliver så tændt på livet som mariner, at han vælger en karriere i Søværnet, kan kun han selv vide. Men i hvert fald bestod han udtagelsen til kongeskibet i Auderød, hvor de unge værnepligtige og deres opførsel ses nøje an. - Bent Fich vil gerne have ham tilbage efter værnepligten, så han kommer i hvert fald ikke til at gå ledig, glæder hans forældre sig over. Men at familien i Ribegade 35 har et helt særligt forhold til den danske flåde, er sikkert. Kvinder og svin Drengenes mor, Connie Christensen, var i 1972 på det første hold kvindelige konstabler i forsvaret, og efter eget valg i marinen. - Vi var 10, husker hun, og viser avisudklippene fra dengang. Der blev demonstreret over, at kvinder skulle have lov til at komme ind i forsvaret, og man mente ikke, at mændene kunne holde sig på måtten. - På kongens skibe havde kvinder og svin også hidtil været strengt forbudt, griner Connie Christensen. Men ind kom den unge husassistent, først til de obligatoriske tre måneder i Auderød, så på Margretheholmen ved Holmen, for så at ende som sanitetskonstabel på Flådestationen i Frederikshavn. - Jeg kunne fortsætte, indtil jeg var 35, men sluttede et par år før efter 11 år. I aftalen indgik civilundervisning med løn fra forsvaret, og jeg uddannede mig til sygehjælper, fortæller Connie Christensen, der har arbejdet på plejehjemmet i Frederikshavn siden 1983, og senest er flyttet med ud til det nye leve/bo-miljø i Søparken. På flådestationen mødte fynske Connie marinespecialisten Bjarne fra København og sød musik opstod. Han er uddannet elektromekaniker, og i nogle år arbejdede han på våbendepot, men kom til flådestationen i 1975, hvorfra han også har været ude at sejle, med minelæggeren Falster bl.a. til USA i 1996 og året efter tre måneder i Middelhavet. Nu om dage arbejder Bjarne Christensen i firmaet AT-Glas på H.C. Ørstedsvej. - Men man kan da sige, at Søværnet er blevet i familien, først Kim, nu Jan, lyder det fra ægteparret.