Redningsvæsen

Himlen åbnede sine sluser over Hurup

Voldsom regnbyge forvandlede brandalarm til vandalarm hos Huma i Hurup

Sidst på eftermiddagen lørdag forvandlede en skybrudslignende regnbyge Søndergade i Hurup til en rivende vandstrøm. På en halv time faldt der så meget vand, at de sidste meter af Søndergade ud mod Bredgade stod under flere centimeter vand, så al passage skete i kaskader af vand. Foto: Klaus Madsen

Vand i store mængder var lørdag aften klokken 18.20 årsag til, at falcks brandvæsen i Hurup rykkede ud til en brandalarm, der viste sig at være en vandalarm. Alarmen kom fra en automatisk brandmelder hos Huma i Hurup, men da brandfolkene nåede frem, kunne de konstatere, at det ikke var ild, men vand, der var årsag til alarmen. En voldsom regnbyge lørdag eftermiddag var for meget for afløbene på et fladt tag over en produktionshal. Regnvandet kunne ikke løbe væk tilstrækkelig hurtigt, og trængte i stedet ind i tagkonstruktionen. Her reagerede den automatiske brandmelder på den tiltagende fugtighed - en reaktion, sin ifølge Per Christensen, Falck i Hurup, er set før og derfor resulterer i en brandalarm. - Men her var det altså vand og ikke ild, der udløste alarmen, siger han. Skybruddet lørdag eftermiddag forvandlede også Søndergade i Hurup til en rivende vandstrøm, som bilejerne måtte passere med forsigtighed.