Ildebrand

Hus omspændt af flammer - ejer slog alarm

Nordjylland Beredskab rykkede mandag aften ud nord for Vebbestup 

Mandag aften udbrød der brand i et hus nord for Vebbestrup, hvor huset endte med at brænde helt ned. 
Mandag aften udbrød der brand i et hus nord for Vebbestrup, hvor huset endte med at brænde helt ned.  Foto: Jan Pedersen

Opdateret 27. september 2022 kl. 06:24

VEBBESTRUP: Mandag aften rykkede Nordjyllands Beredskab ud til brand på Hobrovej 62 lige nord for Vebbestrup. 

Et ældre toplanshus med en masse udbygninger stod i flammer, og kunne ifølge indsatslederen Caspar Harby Weisberg ikke reddes. 

- Vi kæmper med en del trykflasker og nogle andre ting, så vi laver en udvendig slukning lige nu, sagde han mandag aften. 

Ingen mennesker er kommet noget til ved branden.

- Det var beboeren selv, der anmeldte branden. Han slap uskadt ud, fortæller vagtchef Thomas Ottesen, Nordjyllands Politi tirsdag morgen. 

Beredskabet blev på stedet for at lave det, man kalder en kontrolleret nedbrænding af huset.

- Det er foregået så stille og forsigtigt som muligt på grund af trykflaskerne, fortæller vagtchefen.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden