Himmerlandske rygerlunger i nyt forsøg

Over fire år skal et nyt lægemiddel til hjælp for kronisk bronkitis testes på Hobro/Terndrup Sygehus

Lungesygdomme 27. februar 2003 07:00

HOBRO: Himmerlændinge, der døjer med kronisk bronkitis, i daglig tale rygerlunger, skal nu teste et nyt lægemiddel, Spiriva, der måske kan forsinke den aftagende lungefunktion. - Vi skal bruge otte til ti personer. Det er simpelthen, hvad det strækker til på afdelingen. Det er jo en lille afdeling, og forsøget skal passes ind i hverdagen, fortæller overlæge på medicinsk afdeling på Hobro/Terndrup Sygehus, Kent Dencker Christensen, der skal lede forsøget. Og interessen for at deltage i forsøget er stor. Mandag og tirsdag har det været muligt at melde sig som forsøgsperson. Og især mandag kimede telefonen på Kent Dencker Christensens kontor. - Der er over 20 interesserede. Nogle måtte sorteres fra, fordi de ikke opfyldte betingelserne. Andre får at vide, hvad det handler om. Så sender jeg dem noget skriftligt materiale, og de kommer på besøg i næste uge, hvor der tages endelig stilling, forklarer overlægen. De betingelser, der skal opfyldes, er blandt andet, at forsøgspersonen er over 40 år, lider af rygerlunger, har røget minimum en pakke cigaretter om dagen i 10 år (også kaldet 10 pakkeår, red.) og ikke lider af andre alvorlige sygdomme. 6000 personer Det er ikke kun i Hobro, der skal findes forsøgspersoner. 600 steder i verden afprøves Spiriva, og i alt er der tale om 6000 par rygerlunger, der skal prøve medicinen. Eller reelt set kun 3000. Halvdelen af den medicin, der udleveres er nemlig virkningsløst - såkaldt placebo. - Det er, hvad man kalder en dobbelt blind kontrolleret undersøgelse. I USA, hvor forsøget styres fra, har de trukket lod, så halvdelen af forsøgspersonerne får udleveret et inaktivt stof. Hverken jeg eller forsøgspersonen får at vide, hvilket der har virkning, og hvilket der ikke har, i de fire år forsøget løber, uddyber Kent Dencker Christensen. I de fire år skal forsøgspersonerne inhalere den udleverede medicin hver morgen. Og hver tredje måned skal de til kontrol på sygehuset hos Kent Dencker Christensen og sygeplejerske Jytte Heidmann, der også er tilknyttet forsøget. Og det generer ikke overlægen at udlevere virkningsløs medicin. Skulle der vise sig en markant virkning af Spiriva, bliver forsøget nemlig afbrudt. - Et sted langt væk sidder der nogle uafhængige forskere og ser på alle resultaterne. Hvis der viser sig en betydelig forskel på dem, der får medicin, og dem, der får placebo, så afbrydes forsøget. Vi kan ikke være bekendt at udlevere placebo, hvis det faktiske middel virker, siger Kent Dencker Christensen og fortsætter: - Det er en ren og skær statistisk model, der afgør hvor længe og med hvor mange forsøget skal løbe. Nogle gange er forsøg blevet afbrudt, fordi det har vist sig markant bevist, at det fungerer. Udgifter betalt Det er sjældent Hobro/Terndrup Sygehus deltager i store medicinske forsøg. Højst et større forsøg om året bliver det til. - Vi har en relativt stor medicinsk afdeling, og så er vi blevet spurgt, om vi vil være med. Vi har ikke tidligere syntes, der var så mange ressourcer til det, udreder Kent Dencker Christensen. Nu er det kun et par dage hver tredje måned, overlægen og Jytte Heidmann skal trækkes ud af den normale vagtplan. Udgifterne til deres løn, i den tid de bruger på forsøget, dækkes af firmaet bag Spiriva (Amerikanske Pfizer og tyske Boehringer Engelheim, red.). Firmaet betaler også det måleudstyr og den computer, alle 600 målecentre har fået, for at gøre forholdene så ens som mulige. - Vi får alle udgifter betalt. Og patienterne får også dækket deres transportudgifter. Ellers har vi ingen økonomiske interesser i det. Det ville være uheldigt, hvis man fik penge for at lave forsøget. Det skal ikke være i ens interesse, så risikerer man at miste objektiviteten og blive beskyldt for at være i lommen på medicinalfirmaerne. Man skal passe meget på, slår Kent Dencker Christensen fast. Det er altså ikke penge, der får sygehuset til at være med i forsøget. Det er noget meget mere enkelt. - Hvis man ikke vil være med i forsøg, så kommer man jo ingen vegne med udviklingen i medicin, lyder det nøgternt konstaterende fra Kent Dencker Christensen. Mere indviklet Selvom der ikke laves så mange forsøg på Hobro/Terndrup Sygehus, har 55-årige Kent Dencker Christensen alligevel deltaget i flere forsøg, blandt andet under uddannelsen i Århus. Og han ser en tydelig forskel på forsøgene før og nu. - Det er blevet mere indviklet. Det tager lang tid at forberede, og hvor vi tidligere kunne nøjes med et par enkelte A4-ark om hver forsøgsperson, har vi nu større mapper. Der bliver stillet enormt store krav, bemærker Kent Dencker Christensen. Det har også betydning for hans indgang til hele forsøget. - Jeg har ikke den store spænding, her hvor vi skal til at igang. Det tager så lang tid i forberedelsesfasen, at det allerede er almindelige rutine. Det giver ikke det helt store kick, siger Kent Dencker Christensen med et skævt smil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...