Hinterseer og gangbesværede
Hvem bestemmer og vil tage ansvar for at man kan køre op og afsætte gangbesværede?
Jeg havde en meget dårlig oplevelse. Jeg havde givet min mor en billet til koncerten i julegave og håbede at vi skulle få en rigtig hyggelig aften, men sådan blev det bestemt ikke. Vi blev afvist af politiet, da vi skulle sættes af ved hovedindgangen. Vi fik den besked at vi bare skulle komme væk fra vejen, fordi der var kø på motorvejen. Vi kunne bare køre over og tage en shuttlebus, men det var bare ikke var muligt for os, da min mor kun kan gå ved hjælp af rollator og slet ikke kan komme op i en bus. Jeg havde inden koncerten ringet il Gigantium for at høre hvem der stod for parkering og handicapkørsel, og fik besked på at det var Aalborg Kongres og Kulturcenter der stod for det. Så jeg kørte ud og fik den besked, at det ikke ville være noget problem at køre op og blive sat af til denne koncert fordi at der var mange ældre og handicappede. Så var mit problem jo løst og alt var godt. Så læste jeg i Nordjyske 0803.2012 " For at tilgodese det ældre publikum til Hinterseer-koncerten er antallet af handicapparkeringspladser ved Gigantium udvidet, og gangbesværede vil kunne få lov til at blive sat af ved hovedindgangen. Men det gælder så åbenbart ikke alle. Så vi blev sat af ved rundkørslen og så måtte jeg se om jeg kunne få min mor op ad bakken, det gik så bare ikke fordi hendes kræfter slap op og vi måtte vende om og blive hentet igen. Det var så den julegave/koncert. Men jeg håber da at der var andre der fik en god oplevelse. Så mit spørgsmål er stadig hvem kan man kontakte for at få den rigtige besked?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.