Lokalpolitik

Hip, hip og måske hurra

Nordjyske forfatteres dominans på bestsellerlister kan gavne Nordjylland. Hvis der handles

De maler ikke med farver og pensler, men nutidens nordjyske forfattere har mindst lige så stor succes med at tegne Nordjylland med ord, som Skagensmalerne havde med deres malerier for lidt over 100 år siden. Ikke alene er 7 af de seneste 10 års Gyldne Laurbær tilfaldet nordjyske forfatterskaber, senest fik Jussi Adler-Olsen boghandlernes popularitetspris, og også på andre måder ses deres ekstremt høje popularitet. Forfattere som Ida Jessen, Carsten Jensen, Lisbeth Brun, Hanne-Vibeke Holst, Jens Smærup Sørensen og Jakob Ejersbo har de senere år fået flere priser og sælges i stort tal, får litterær ros og debatteres i læsegrupper, lånes på biblioteker, læses i skoler. - Det er jo helt ekstremt. Der er jo en helt vild overrepræsentation, konstater professor Per Nikolaj D. Bukh, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, da NORDJYSKE foreholder ham fakta og beder ham svare på, om Nordjylland kan få gavn af forfatternes store succes. Han bliver ikke spurgt, fordi hans mellemnavn er hentet fra morens slægtskab med digteren og Skagensmaleren Holger Drachmann, men fordi han er den, der ved den største bunke om, hvad en egn skal gøre for at hive flere folk og firmaer til sig. Og han er ikke i tvivl. - Forfatternes succes er en enestående chance, som Nordjylland må og skal udnytte, fastslår professoren. - At det går så godt for nordjyske forfattere, giver et kæmpe potentiale for at vise andre, at det ikke er en udmark, men at her faktisk ikke er så ringe at være. På den måde vil det være med til at give et mere positivt billede af Nordjylland, siger Per Nikolaj Bukh. Bøger, der foregår i Nordjylland eller er skrevet af forfattere herfra, kan også i høj grad gøre nordjyderne mere stolte af både egnen og sig selv. Og det er næsten det vigtigste, mener han. - Jeg har mange gange advaret om, at Nordjylland indimellem taler sig selv ned i et hul. At tale skidt om sig selv gør ondt værre. Nu er der en fantastisk mulighed for at fortælle en succeshistorie, siger Per Nikolaj Bukh. Glæde trækker andre til Det kan lyde lidt søgt, at Nordjylland skulle kunne få flere til at flytte herop, fordi der skrives bøger, men økonomiprofessoren ryster ikke på hverken hånd eller pen. Tværtimod. - Det er uhyre svært at måle præcist, erkender han. - Men det kan svare sig at sætte ind der, hvor folks glæde og oplevelse af livsvilkår rammes. Kreative mennesker som f.eks. forfattere gør en egn attraktiv og giver andre lyst til at bosætte sig. Det er tiltrækkende at være der, hvor der er livsglæde og kreativitet. Og hvor kreative og veluddannede folk er, kommer firmaer til. Det tager tid, men det er langt mere effektivt på sigt end alene at gøre som alle andre og blot støtte erhvervsklynger, siger Per Nikolaj Bukh. Professor i ledelse og organisation Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har i mange år beskæftiget sig med udvikling af sin hjemegn. Skovfogedsønnen fra Rold er enig i sin kollegas udlægning. - Det er en fantastisk chance, Nordjylland har, siger Steen Hildebrandt og uddyber: - Netop i denne tid er der mere og mere fokus på, at vi skal og vil leve et mere bæredygtigt liv i bedre kontakt med natur og miljø, men også med hinanden og os selv, og det passer jo perfekt til livet i Nordjylland. Måske er det også derfor, bøgerne er så populære, funderer han. Danske læsere går selv vejen mod nord, men om det vil få dem til at flytte eller rejse herop på ferie, er mere uvist. Der er flere gange forsøgt målinger på, hvad kultur gør ved f.eks. Nordjylland. COWI offentliggjorde sidste år blandt andet en rapport om det for Region Nordjylland, hvor Skagen Museum blev brugt som eksempel. Museet får hvert år lidt over fire millioner kroner fra det offentlige, skaffer selv 15 millioner kroner og skaber en meromsætning på 24 millioner kroner, en skatteindtægt på 2,5 millioner kroner foruden 20 job. Men kan man bruge erfaringer fra Skagensmalerne på nutidens forfattere? Direktøren for Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen, er i tvivl. - Umiddelbart må man jo kunne, for forfatterne skriver herfra og er jo også på et højt niveau, ligesom malerne var. Men der er den store forskel, at malerier skal man stå et sted og se på. Bøger kan man ligesom musik tage med sig hvor som helst, siger Lisette Vind Ebbesen. At Skagensmalerne stadig betyder så meget for Nordjylland, skyldes nemlig ikke mindst, at de etablerede Skagens Museum, som samlede malerier et sted og det endda på den selvsamme egn, hvor de er malet. - Skagensmalerne skabte på den måde en koloni, der blev kendt og tiltrak andre. Det kan man nok ikke på samme måde gøre med litteratur, men der må da kunne findes på noget. Det er jo helt forrygende, så godt det går dem, siger Lisette Vind Ebbesen og peger i lighed med de to professorer på det "helt absurde" i, at hun ikke engang vidste, det gik så godt for netop nordjyske forfattere. Hemmelig viden - Det er lidt utroligt. Jeg anede ikke, at så mange af dem var fra Nordjylland, siger også Steen Hildebrandt. - Det kan godt være, at jeg ikke er den flittigste læser, supplerer Per Nikolaj Bukh og tilføjer: - Men jeg kender da flere af forfatterne. Jeg anede bare ikke, de var fra Nordjylland ... Derfor må det første skridt ifølge dem alle tre være at få fortalt danskerne både inde i Nordjylland og udenfor, at forfatterskaberne er nordjyske. - Det er klart, at medierne har en stor betydning her, siger Steen Hildebrandt. - De skal fortælle historien. Som vi gør nu og her i denne artikel, og som I gør i den bog, I udgiver om de nordjyske forfattere, og som både I og de andre medier gør, når I engagerer jer i litteraturfestival Ordkraft, uddyber Steen Hildebrandt og henviser til "Kraftværker", der udgives 7.4., hvor også litteraturfestivalen åbner i Nordkraft. Steen Hildebrandt opfordrer "alle" til at agere, fordi "det er en fordel for alle". - Turismeorganisationerne kan arbejde på, hvordan de kan synliggøre litteraturen, og højskoler kan arrangere nordjyske forfattermøder, foreslår Steen Hildebrandt. - Det er de mange små initiativer, der skal til, siger også Per Nikolaj Bukh. - Men det er politikerne, der har en bærende rolle. Det er dem, der skal se på helheden. Politikerne i kommunerne og i regionen har ansvaret for at udnytte denne her helt exceptionelle situation til Nordjyllands bedste, fastslår Per Nikolaj Bukh. Op i råd og region Ole B. Sørensen (V) er formand for Region Nordjyllands rådgivende udvalg for regional udvikling og derfor den mest centrale politiker på området. Han ler lidt i telefonen, da han får data om de nordjyske forfattere. - Jamen, det er utroligt. Jeg er overrasket. Det er der ingen af os, der har tænkt over, lyder det fra Ole B. Sørensen. - Men det er da noget, der ikke kan råbes for højt om. Det skal da bøjes i neon overalt, fortsætter han og vil opfordre alle i Nordjylland - skoler, kommuner, biblioteker til at sætte fokus på de nordjyske forfattere, så nordjyderne selv får det at vide. - Kulturen er allerede et pejlemærke, når vi taler udvikling, men vi har ikke været opmærksom på litteraturen, det har vi ikke, erkender han, der vil "tage det op i regionsrådet, i udvalget for regional udvikling og i de drøftelser, vi har med kommunerne om den næste kulturaftale, der skal løbe fra 2013". - Jeg glæder mig også over litteraturfestivalen Ordkraft, som gode folk har sat i gang, og som vi også har støttet. Når vi evaluerer den, kommer der sikkert et væld af gode ideer til, hvordan vi kan fortsætte, siger Ole B. Sørensen, der selv har en idé om at lave en fast tilbagevendende litteraturmarkering, hvor forfattere kan mødes om et "litterært kraftcenter", der også kan føde talenter til litteraturen fremover. - Det er nyt for mig det her, så det er endnu blot tanker ... Men jeg synes, det er en stor, stor chance. Lad os prøve at se, om vi ikke kan skrue ambitionerne helt op og gøre Nordjylland til landets litterære fyrtårn - som Skagen var det for malerne i sin tid, opfordrer Ole B. Sørensen og tilføjer: - Vi er det jo faktisk allerede. Nu skal vi bare have fortalt os selv og verden det. Læs uddrag fra bogen "Kraftværker" på næste side.