Hippie hippie shake

Musik 4. april 2003 08:00

En række af 60ernes og 70ernes danske pop- og rockstars optræder på dette års udgave af Nibe Festivalen: legendariske Burnin" Red Ivanhoe, Niels Skousen, Stig Møller, Flowerpot Party, Alrune Rod, TømrerClaus og Mik Schack. Den lille fede har allerede reserveret et område i Skal Skoven til "hippiereservatet"i "Jungleparken", der også byder på Sky High, og Midnight Blue med den tidligere Gasolin all-star Søren Berlev i front. - Vi er fornyelsens festival, men fornyelse er også at præsentere roden til det, der er i dag. Det er vi ikke så mange der gør i festivalbranchen, siger formand for den lille omfangsrige fede, Peter Møller Madsen. - Dertil kommer den unikke chance for at hylde den kultur, som skabte grundlaget for, at begrebet festival overhovedet opstod". Mik Schack optræder med elektrisk vaskebrædt, han har rollen som formidler at fede tider, og ingen er udelukket fra den store happening: heller ikke opkomlinge som Sorteper, Himmelvand og Hjerterkase, fremtidens måske kommende navne som nordjyske Stake My Claim og Blindstone - blueskopier med Blue Delights og "hippietechno" med Claus Bøhlings Elektrum. Programmet for festivalen sidste uge i juni med flere end 70 navne omfatter i forvejen Kim Larsen & Kjukken, Kashmir, C21, Carpark North, Poul Krebs, Nik & Jay, Moi Caprice, The Holmes Brothers, Runrig, Omar And The Howlers, Zididada, Johnny Madsen, Gnags, Rockstarz Feat, Jonny Hefty, Niarn og Jøden, Tim Christensen, Killer Queen, Nikolaj & Piloterne, The Powls, Roben & Knud, The Hanna Sisters, Popa Chubby, Catbird, Kaizers Orchestra, Søren Sko, Bjørn Berge og Bigfatsnake.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...