Hirtshals

Hirtshals-firma klar med ny listeriastrategi

Kattegat Seafood har siden listeriatilfælde arbejdet på ny kontrolstrategi og håber på at kunne starte den lukkede produktion i Hirtshals op snarest

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kattegat Seafoods fabrik i Hirtshals har været lukket siden 8. juli, hvor Fødevarekontrollen skred ind efter flere fund af listeriabakterier i fabrikkens maskiner.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HIRTSHALS:Fiskeproduktionsvirksomheden Kattegat Seafood håber på snart at kunne åbne op for sin produktion af koldrøgede laks igen.

Den har stået stille siden 8. juli, hvor Fødevarekontrollen efter flere fund af listeriabakterier på fabrikkens maskiner lukkede ned for koldrygningen af laks i Hirtshals.

Fundene havde store ligheder med de bakterier, der var skyld i en mands dødsfald og en gravid kvindes abort.

Ny egenkontrol

For at kunne åbne op igen krævede Fødevarestyrelsen, at fabrikken med hovedsæde i Grenå lagde en ny strategi for deres egenkontrol.

Den strategi afleverede virksomheden til Fødevarestyrelsen i mandags, og nu venter man altså på den endelige godkendelse.

- Vi forventer bestemt, at vi, måske efter nogle tilføjelser fra Fødevarestyrelsen, får en godkendelse, siger direktør for Kattegat Seafood, Svend-Erik Christensen.

Virksomheden vil være i stand til at starte produktionen hurtigt efter godkendelsen.

- Vi har styr på alt med hensyn til personale og andet praktisk for at kunne starte op igen, så vi regner med at være i gang senest mandag 14. september, fortæller direktøren.

Fabrikken i Hirtshals er på trods af lukningen sluppet for en større fyringsrunde.

Der har nemlig været tale om held i uheld, da lukningen er faldet midt i sommerferieperioden, og så har man kunne flytte folk over til produktionen af den varmrøgede laks, hvor der har været større efterspørgsel end normalt

- Vi har normalt rotation mellem de to afdelinger, så alle medarbejdere kunne flyttes over i det andet røgeri, og det har gjort, at vi har holdt på de ansatte, siger Svend-Erik Christensen.

Den større efterspørgsel skyldes, at Coops butikker har kørt større kampagner, der har inkluderet Capella, som er Kattegat Seafoods varemærke inden for røget fisk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst