Hirtshals føler sig klar til topkamp

B75 tager imod CPH Bortennis i Stiga-divisionen

Simon Rokkjær håber, at B75 ved at bytte lidt rundt på rækkefølgen kan skabe overraskelsen mod CPH Bordtennis. Arkivfoto: Bent Bach <i>Bent Bach</i>

Simon Rokkjær håber, at B75 ved at bytte lidt rundt på rækkefølgen kan skabe overraskelsen mod CPH Bordtennis. Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

HIRTSHALS:Bordtennisklubben B75 Hirtshals har fået en forrygende start på den første sæson som deltager i landets bedste række, Stiga-Divisionen.

I aften spiller holdet decideret topkamp på hjemmebane, når de tager imod CPH Bordtennis, der topper rækken med fem sejre i fem kampe, mens B 75 har vundet tre og spillet en uafgjort inden aftenens topkamp

- Jeg føler, at vi er blevet klar til at spille en topkamp, og jeg håber da også, at vi har en lille chance, selvom de selvfølgelig er klare favoritter, siger formand Simon Rokkjær.

- Men vi har jo fået hentet nogle gode spillere ind, og der er absolut nogle taktiske overvejelser, vi kan lave. Førstesinglen skal jo selvfølgelig spille førstesingle, men derfra er der nogle mekanismer, vi kan pille ved. Vores kinesiske svensker An Shu er jo en meget erfaren spiller, der måske godt kan drille nogle af deres yngre spillere. Så jeg håber da, at det kan tippe over til vores fordel, siger formanden.

Hirtshals har hentet et helt nyt hold ind til denne sæson, og foruden kinesiske An Shu, så har også franske Ibrahima Diaw vist sig at være en positiv overraskelse.

- Vi tog jo lidt en chance, da vi hentede ham ind. Vi vidste, at han var en god spiller, men han havde været skadet i et halvt år, så det var svært at vide, hvilket niveau han befandt sig på. Og der må vi bare sige, at han for alvor har leveret varen, siger Simon Rokkjær.

Kampen spilles i Hirtshals Idrætscenter med kampstart klokken 19.00.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.