Hirtshals Havn sætter rekord

Havnen omsatte for 68,5 mio. kr. i 2014

Aktiviteterne på Hirtshals Havn vokser fortsat, og det gav et resultat på 11,3 mio. kr. i 2014.

Aktiviteterne på Hirtshals Havn vokser fortsat, og det gav et resultat på 11,3 mio. kr. i 2014.

HIRTSHALS:Hirtshals Havn fik i 2014 en rekordomsætning på 68,5 millioner kroner - en vækst på otte procent i forhold til året før. Resultatet blev 11,3 millioner kroner.

Havnens bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen betegner regnskabet som tilfredsstillende.

- At vi realiserer et pænt regnskabsresultat matcher først og fremmest de væsentlige investeringer i landudvidelse og infrastruktur, som vi gennemfører allerede i 2015, siger Anker Laden-Andersen med henvisning til den igangværende udvidelse af havnens landarealer og anlæg af godsbaneterminal.

- Hvis vi skal fortsætte væksten, så skal vi tiltrække nye aktiviteter. Vi har en stærk medspiller i Hjørring Kommune, men havnen og kommunen kan ikke sikre den fortsatte positive udvikling ved kun at spille sammen med de virksomheder, der ligger i Hirtshals i dag, siger Anker Laden-Andersen, der håber, at erhvervsliv og finansmarker vil ”vende blikket mod Hirtshals”.

Det skete senest for blot et par uger siden, da den norske lakse-koncern Sekkingstad opkøbte Hirtshals-virksomheden Skagerak Salmon med henblik på at udvide aktiviteterne på Hirtshals Havn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.