Hirtshals HE styrket ind i 2017

Naturmødet gav u 2016 masser af omtale af Hirtshals. Arkivfoto: Kurt Bering

Naturmødet gav u 2016 masser af omtale af Hirtshals. Arkivfoto: Kurt Bering

Hirtshals Handel og Erhverv vil i 2017 styrke foreningens indsats for at få flere til at drive erhverv og bosætte sig i byen.

- Vi vil i 2017 arbejde målrettet med alle erhvervsdrivendes ve og vel, vi vil styrke markedsføringen for Hirtshals på alle måder, således byen får opmærksomhed, og dermed mere omsætning. Vi arbejder på en henvendelse til alle i Nordjylland om at komme til Hirtshals og drive forretning og virksomhed samt at bosætte sig, der bliver lavet en brochure både på tryk og elektronisk, der for alvor sætter fokus på mulighederne, og skønhederne i Hirtshals, sagde formanden Jørgen Jensen ved foreningens generalforsamling tirsdag aften på Hotel Fyrklit.

Handelstandsforeningen har i 2016 brugt for en lille million kroner til at markedsføre byen med foreningens aktiviteter for en lille million her understreger formanden, at foreningen også appellerer meget til opbakning om at handle lokalt.

- Vore aktiviteter har i 2016 aldrig været større, og mere aktive, vi har som noget nyt, fået Naturmødet til Hirtshals, og det gav synlighed i by og omegn, og i landet som helhed, i 2017 bliver naturmøde i maj fra den 18. til den 20. Vi vil også i 2017 være meget aktive, vi har som noget nyt, valgt at køre Open By Night de fleste fredage i juni juli og august, med tilhørende torve og kræmmermarkeder, lød det uddybende.

Foreningen har haft et beskedent overskud på 50.000, så den er godt rustet til at investere i udviklingen i Hirtshals, både i aktiviteter, og markedsføring som helhed.

- For Hirtshals Handel og Erhverv betyder det, at vi har haft et år med en svag stigning i salget, og på grund af en kamp om markedet, også en lidt for lille indtjening de fleste steder, men det er dagens vilkår. Hele landet lider af net handelen, hvor der på årsbasis sælges for 100 mia. dvs. omregnet til Hirtshals er det ca. 1 million om ugen altså ca. 50 millioner om året, det kunne vi have ca. 10 fysiske butikker for, altså udvalgsbutikker, som vi mangler her i Hirtshals, og det gør man i øvrigt over hele landet, udtalte han.

Foreningen har igennem 2015 og 2016 fået ca. 100 nye erhvervsmedlemmer, så medlemstallet er fordoblet.

- Det er vi taknemlige for, det giver foreningen slagstyrke. Her opfordrer foreningen til at bakke op og handle, i de virksomheder og forretninger der er medlemmer, vi har som forening, en berøringsflade på over 2500 mennesker, når vi medtager alle ansatte samt familier i det hele taget, det er over 35 procent af byens indbyggere, der på den måde handler hos dem der er medlemmer, forklarede Jørgen Jensen.

Han kom endvidere ind på handlens generelle udvikling:

- Danmark har haft endnu et rimeligt godt år, med prisstigninger på næsten 0, og forbrugsudvidelsen var også tæt på 0, altså ingen inflation, og med for lidt forbrug i den private sektor, og med tilsvarende for høj opsparing, eller afbetaling på gæld, alt sammen burde være godt, men det er faktisk skidt, hjulene skal gerne køre hurtigere, og det burde de gøre, med alle de muligheder Danmark har, med lav arbejdsløshed, og med en rente på 0.

Foruden strategiplanen til at udvikling handel og bosætning arbejder Hirtshals Handel og Erhverv på flere andre fronter, hvilket Jørgen Jensen også nævnte i beretningen.

Foreningen arbejder således stadig med Hirtshals som grænseby, og med byfornyelsen, hvor der sigtes på at forøge byens værdi, ved hjælp af en investering med offentlige midler, som dermed skal stimulere den private investeringsløst, til gavn og glæde for byens udvikling.

Og så talte formanden varmt for at flere ser byen med friske øjne:

- Byambassadør mæssigt vil jeg påstå, at vi har én af de flotteste byer i Danmark. Gå en tur fra Skageraks Fiskeeksports nye domicil, som er en pryd for byen, gå videre op omkring Toplærkeparken, og vore smukke gade i byens midte, se Hirtshals skoles nye arkitektur med farver og vinduer, så man kan se igennem skolen, og se eleverne arbejde, smuk er det især med lys, her i den mørke tid.

- Se også alle vore nybygninger i byen som helhed, og i særdeles er det en god ide, at opleve havnens udvikling, også her med talrige nybygninger, både fra fiskeindustrien på land, og med rederiernes store flotte bygninger, og investeringer i det hele taget, det har skabt en stor vækst i arbejdspladser i erhvervet på havnen, og det er vi alle i byen, meget taknemlige for.

- Den udviklings er sket efter at Hirtshals har haft store udfordringer i gennem tiden, hvor der i 1960’erne var op mod 300 fiskefartøjer, med ca. 1000 mand ombord, og ligeså mange i land til, at servicere disse træskibe, til at vi i dag har 5 notskibe, og en håndfuld store trawlere, og en hel del joller, som tilsammen lander det samme i pelagisk fisk.

- Så det er jo forståeligt, at Hirtshals befolkningsmæssigt er lidt ramt, af denne store kulturforandring i fiskeriet.

15.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.