Nibe

Hirtshals manglede præcision

Serie 1-3 VENDSYSSEL:Efter det bitre nederlag til Nibe i sidste uge, havde Hirtshals noget at skulle bevise i weekendens kamp mod Aalborg Freja. Aalborg Freja-Hirtshals B 0-0 Hurtigt blev det klart at indstillingen og fighterviljen ikke fejlede noget hos gæsterne, og de satte sig nogenlunde fast på første halvleg. De fik spillet sig frem til nogle forholdsvis store chancer, men den sidste præcision og en lille smule held manglede i afslutningsøjeblikkene. Det gjorde dem, ifølge træner Jacob Nørregaard, næsten til rekordindehavere af antal minutter uden scoringer. Men holdet var absolut på en svær opgave mod Aalborg Freja, der da også dominerede næsten hele anden halvleg. Hirtshals-spillerne manglede selvtillid efter mange mislykkede forsøg, og blev for passive i deres spil pga. frygten for at komme bagud. Dette afspejlede sig nok i at Hirtshals' mandskab er forholdsvist ungt og mangler en del rutine. Men Træner Jacob Nørregaard roste alligevel holdet for en vedvarende kampånd og tror på at de nok skal rejse sig igen med både scoringer og selvtillid. Han fremhævede Rasmus Hyttel, som en af de bedste målmænd i serie 1. MSvaneborg