Detailhandel

Historien bag Gekås

I 1963 startede Göran Karlsson firmaet Ge-kås Manufaktur i Ullared. Her solgte han billige frakker. Efter to år lå omsætningen på 80.000 kroner. Det svarer til, hvad der i dag slås ind på tre minutter på de i alt 63 kasseapparater i varehuset. Butikken voksede, og i 1979 sammenlignede pressen Göran Karlssons firma med svenske IKEA. Omsætningen var 80 mio. kr. I 1991 solgte Göran Karlsson sit firma til seks ansatte. I 2004 udvidede varehuset igen-igen og kom til at brede sig over 19.000 kvadratmeter. I 2006 kom Gekås Ullared på fjerdepladsen i konkurrencen ”Sveriges Bedste Arbejdsplads”. I 2008 landede omsætningen på knapt tre mia. kr., og 8. november slog varehuset ny rekord i antal besøgende turistbusser til varehuset - 65 i alt. Gekås Ullared har i gennemsnit 12.600 besøgende pr. dag, som i gennemsnit køber for 3.611 svenske kroner.