Historien om kirken begynder cirka i 1450

Sæby Kirke renoveres i denne tid. 
foto: kim dahl hansen

Sæby Kirke renoveres i denne tid. foto: kim dahl hansen

SÆBY:Med sine 54 meter har Sæby Kirke en anselig længde, men kirken har ikke altid haft den størrelse, som den har nu. Omkring 1450 blev kirken bygget som en almindelig sognekirke, men i 1462 gav pave Pius Il tilladelse til at oprette et karmeliterkloster i Sæby. Kirken, der egentlig hedder Skt. Marie Kirke, blev udvidet, og den blev nu også taget i brug som klosterkirke. Børglumbispen Jep Friis (biskop 1453 - 1486) var blandt dem, der i særlig grad havde arbejdet for grundlæggelsen af klosteret. Karmelitermunkene tilhører en tiggerorden, der lægger stor vægt på studier og på at ære jomfru Maria i klostertiden fik byen da også navnet Mariested. Fordelt i kirkens hvælv finder vi 24 portrætter af karmelitermunke i ordenens karakteristisk dragt. Karmeliterordenens navn knytter sig til Karmels bjerg i Israel (1. Kong. 18). På kirkens nordside omtrent overfor prædikestolen ser vi en lille rest af den væg, der fra starten afsluttede kirkeskibet mod øst. Kirkeskibet blev forlænget, og et helt nyt kor blev bygget. Kirkerummet blev forhøjet højden på de oprindelige hvælvinger er antydet gennem buerne på kirkens ældste kalkmalerier, der ses på kirkens nordvæg. Et sideskib kom til, og kirken fik tårn. Med kirken som sydfløj blev der bygget et formentlig firefløjet klosteranlæg, hvor munkene kunne bo og arbejde. Omkring år 1520 var det store byggearbejde afsluttet, men allerede i 1536 kom reformationen til Danmark, og klosteret blev nedlagt. Kirken var nu ikke længere katolsk, og Laurids Bojsen, der før var prior, blev stedets første evangelisk-lutherske sognepræst. Klosterbygningerne blev brudt ned og anvendt som byggemateriale til byens huse og til sikring af havnen. Med tiden blev sideskibet overflødigt, og det blev adskilt fra kirkerummet. Med Asschenfeldt-Hansen som sognepræst oplevede sognet en stor vækkelse, og sideskibet blev i 1887 igen inddraget. l de mellemliggende år havde det blandt andet tjent som brandsprøjtehus! Også i vores århundrede er der sket udvidelser. l 1977 blev der bygget en fløj nord for kirkens kor, ¿Klosterfløjen¿ hedder den, og den gamle dør fra klosterets østfløj blev genåbnet. Med tiden blev der brug for endnu mere plads til sognets aktiviteter, og i 1999 erhvervede sognet en stor bygning øst for kirken, som nu hedder ¿Mariehuset¿. kilde: www.saebykirke.dk