Historiens skovhugst

Det er gået op og ned for vore skove. Da istiden sluttede for omkring 14.000 år siden, var der slet ingen skov i Danmark. Klimaet blev imidlertid lunere, og træerne begyndte at brede sig.

Det gjorde menneskene også. Man tog fat på at rydde skov allerede i bronze- og jernalderen. Senere kom vikingerne - for omkring 1000 år siden - og begyndte at fælde til deres landsbyer. Byer, som ender på -rup-, -drup, -strup, -rød og -toft, er fra den tid. Der blev til stadighed gjort indhug i trævæksten. Bønderne sendte deres dyr ind i skoven for at æde sig fede i bog og olden. Der blev fældet træ til huse, brændsel og gærder om markerne. Omkring 1800-tallet var der meget lidt træ i Danmark. Noget måtte gøres. Skovmængden var helt nede på to-tre procent. I 1807 havde englænderne taget flåden, der repræsenterede omkring 90.000 fuldvoksne ege. Det var baggrunden for en skovlov, og ny skov blev plantet, som den også gør det i dag, da kun 11 procent. af landet er skov. Det skal op på det dobbelte i de næste 80-100 år. Gennem årene har man fundet ud af, hvilke træer der egner sig bedst til det danske klima. Kun 30 af de omkring 150 træarter, der vokser rundt om i vore skove er rigtigt danske. Der fældes årligt omkring 2 mio. kubikmeter træ hertillands. Det svarer til en brændestabel på 1 meter i bredde og højde, der når næsten fem gange om ækvator. En stor skovrejsningsindsats gennem de seneste 200 år har således æren for, at 11 pct. af landet er dækket af skov. Det svarer til ca. 486.000 ha. På trods af skovrejsningen er Danmark stadig forholdsvis skovfattigt med ca. 0,1 ha skov pr. indbygger. De tilsvarende tal i Norden, EU og Verden er 2,2, 0,3 og 0,6.