Historiens vingesus en søndag eftermiddag

Små 100 thistedborgere fik det sidste input inden Store Torv graves op

Med stor entusiasme fortalte museumspædagog Svend Sørensen om, hvordan thistedborgere til alle tider har foretaget næsten uforklarlige dispositioner på Store Torv i Thisted. Foto: Diana Holm
Historie 29. januar 2007 20:35

THISTED: En veloplagt museumspædagog Svend Sørensen gav i går eftermiddag med stor entusiasme en lille trofast skare det allersidste indtryk af det historiske vingesus, som i århundreder har blæst hen over Store Torv i Thisted. Om få uger venter en ny epoke, når store gravemaskiner graver mange meter ned i Store Torv for at bane vejen for en parkeringskælder under torvet. Svend Sørensen fortalte om, hvordan der altid har færdedes mange mennesker i Thisteds Centrum, omend konditionerne mange årtier var anderledes. Det var dengang en købmandsgård, Hotel Royal, ydmyge værtshuse og sågar en præstegård var elementerne. Alt er væk nu, og udviklingen fortsætter med Thisted Kommunes medvirken. Præcis som den gjorde, da den daværende Thisted i 1936 købte jorden på Store Torv for at skaffe plads til tidens nye mantra - automobilen. Arkæolog Charlotte Bøje Andersen fortalte fra bunden af udgravningerne om de fund, man havde gjort. Forudsigelige fund af Brinksmans gård, som gik til, da den sidste generation af den driftige Brinkmann-slægt kapitulerede. Det var et tankevækkende arrangement. Nu er fremskridtet anno 2007 klar til at gøre sit indtog. poul.erik.holm@nordjyske

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...