Historierne kom sikkert i havn
Journaliststuderende laver webavis om Frederikshavn
En gruppe journaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus har de seneste tre dage ophold sig i Frederikshavn, hvor de har produceret "Frederikshavneren" - en webbaseret lokalavis med undertitlen "Historien sikkert i havn". Se "Frederikshavneren" her De 20 studerende har forsøgt at komme helt tæt på livet i Frederikshavn og nærmeste omegn, og det er der kommet en stribe interessante artikler og tv-indslag ud af. Stor begejstring - Det har været super-interessant at at dykke ned i nærmiljøet i en by, som vi stort set ikke kendte noget til på forhånd, siger de studerende med én mund til NORDJYSKE, som de besøgte fredag formiddag. De journaliststuderende har indrettet redaktion på Frederikshavn Bibliotek og de er meget begejstrede for den modtagelse, de har fået. - Vi har tidligere lavet webavis i Århus, hvor det kan være svært at få folk, der virkelig ved noget, i tale. Her i Frederikshavn har vi haft besøg af borgmesteren flere gange, og alle har været meget åbne, siger de journaliststuderende, der er i gang med andet semester. Hele paletten rundt Blandt de emner, de studerende har kastet sig over, er Energibyen Frederikshavn, kampen for at bevare Flådestationen, filmaward på gymnasiet, musikmessen i Maskinhallen, lokale natteravne, debatten om Sæby havn ligesom der er historier fra politiets døgnrapport, vejrudsigt med meget mere. Du kan se resultatet på www.frederikshavneren.mediajungle.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.