Historievandring i børnehøjde

Det var kulturformidlerne Rikke Månsson og Erik Støvring, der fortalte om Sæby i gamle dage - og om de historier, der kendetegner byen.

Turen gik fra museet ad fiskerstien, opkaldt efter de fiskere, der ikke boede i Strandgade. Fiskerne måtte nemlig ikke køre til havnen med trillebør, garn og grej ad Algade. For det var den vej, hvor de fine borgere i byen boede. De ville gerne have friske fisk - men ikke fiskelugt. I de små fiskerhuse boede typisk en mor, en far, nogle gange 11 børn, og altid farmor og farfar eller mormor og morfar. Så i husene sad man tæt.

Karakteristisk er de lange, smalle haver ved husene i Algade. Da husene er bygget helt tæt sammen, måtte man tage grund bagud i lange smalle strimler. Middelalderens haver rummede både dyrehold og kålgård.

Sæby startede sandsynligvis som et sæsonpræget fiskerleje ved åens udmunding. Her var god mulighed for at fange sild, som blev saltet og kunne holde længe. Fiskerne kunne tjene gode penge ved at fiske lokalt. Dengang var folk katolsk og det betyder mange fastedage uden kød - men gerne fisk.

- Nordjylland hørte dengang under Stygge Krumpen, der var bisp på Børglum. Hans onkel, som hed Niels nægtede at betale afgifter på de varer, han fik af bønderne i skat, så han udvidede havnen og oprettede et kloster til Sæby. Ved i hvad et kloster er for noget? Børne og voksne på turen spidsede ører, da de kom ind i Sæby Kirke, hvor de så kalkmalerierne, og stedet i loftet, hvor man kan få øje på, at taget er hævet ret meget - som i en klosterkirke.

Børnene fik også set munkestolene - og hørte Erik Støvring messe på latin - som en munk under katolicismen. Dét lød sjovt, og de havde aldrig hørt noget lignende.

På Klostertorvet, hvor det gamle rådhus stod, var der marked. Men det var også hér, kagen stod. Den blev brugt når folk skulle straffes for at have stjålet eller begået andre ulovligheder. En tyv fik skåret øreflip eller fingre af, og de blev hængt op på kagen så alle kunne se dem. Utugtige kvinder fik håret skåret af, blev pisket og brændemærket, mens byens borgere så på.

Sjovt nok troede børnene ikke på, at der fandtes sørøvere ved Sæby og i Danmark - det var simpelthen alt for eksotisk.

Der var masser af historier at fortælle - om Retfærdigheden, Norge og englandskrigen, kaperne, borgmester Hans Grams Gård, Konsul Ørumsgård, Skævebanden og meget meget mere, inden turen gik retur til Sæby Museum, hvor alle ville være med til at fange spøgelser.