Lokalpolitik

Historisk enighed

FREDERIKSHAVN:Da samtlige partier søndag aften skrev under på forligsteksten til næste års budget, skrev de samtidig et nyt kapitel i den kommunalpolitiske historiebog. For første gang i syv år bakker alle partier op om kommunens budget. Sidst det skete, var i 1995 i Jens Chr. Larsens borgmesterperiode. Det år trak Socialdemokratiet og SF sine ændringsforslag tilbage og indgik forlig om Budget 1996 med den borgerlige fællesgruppe.