Historisk hurtigt hattrick

Thisteds drenge vandt storsejr på 7-0 over Skive

Fahim Stanikzai scorede to gange indenfor samme minut og brugte bare fem minutter på at lave et vaskeægte hattrick, da TFCs drenge slog Skive med hele 7-0. Arkivfoto

Fahim Stanikzai scorede to gange indenfor samme minut og brugte bare fem minutter på at lave et vaskeægte hattrick, da TFCs drenge slog Skive med hele 7-0. Arkivfoto

- Det må vist være det hurtigste hattrick i drengemester-historien. Trænern for Thisted FCs drengehold i mesterrækken, Lars Nielsen, var mandag aften vidne til et lynhurtigt målshow fra angriberen Fahim Stanikzai. Hjemme på Lerpytter vandt TFC med knusende 7-0 over Skive. Fahim Stanikzai scorede ialt fire gange i kampen, og undervejs scorede han hattrick indenfor blot fem minutter. To af målene blev sågar scoret i det samme minut, da Fahim Stanikzai i kampens 26. minut scorede til både 4-0 og 5-0. Forinden havde havde han i det 21 minut scoret til 3-0. Fra første fløjt sad TFC på kampen. Rasmus Larsen og Søren Hansen gjorde det til 1-0 og 2-0, inden Fahim Stanikzai for alvor tog hul på sit målshow, som altså øgede TFCs føring til 5-0, der også var stillingen ved pausen. I anden halvleg tog thyboerne det stille og roligt. Flere profiler blev sparret, men det blev til endnu to mål. Debutanten Morten Andersen øgede til 6-0 ni minutter før tid. Og i kampens næstsidste minut lukkede og slukkede Fahim Stanikzai med sin fjerde scoring. Stærk offensiv - Offensivt spillede vi en stor kamp. Vores presspil fungerede flot, og vi var virkelig skarpe i omstillingsspillet, siger TFC-træner Lars Nielsen, der til gengæld ikke var helt tilfreds med pasningsspillet længere tilbage på banen. - Vi havde en del dumme boldtab, som en stærkere modstandere ville have straffet, siger TFC-træneren..