Historisk plus i Sparekassen Thy

Virksomhedsøkonomi 1. marts 2007 05:00

Af: Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjysle.dk @Brød.9.u-indryk:THISTED: Sparekassen Thy kom ud af 2006 med et “historisk overskud” på 104 mio. kroner før skat. Det er et spring fra 63,2 mio. kr. fra året før. Forkarlingen er flere forretninger med kunderne samt ekstraordinære indtægter. På den baggrund havde sparekassedirektør Ivan Christiansen svært ved at få armene ned, da han onsdag formiddag præsenterede regnskabet for medarbejderne og pressen. Efter skat nåede sparekassen sidste år et overskud på 82,9 mio. kr. mod 48,3 mio. kr. i 2005. Det tæller med, at sparekassen sidste år solgte sin sidste ejerandel i Totalkredit for 10 mio. kr., og at ejerandelene i Sparinvest har givet et afkast på 14 mio. kr. Sparekassens udlån steg med 34 pct. eller 665 mio. kr. - Det skyldes blandt andet, at de nye filialer i Holstebro, Aulum og Herning udvikler sig rigtigt flot, forklarer direktør Ivan Christiansen. Gebyrer og renteindtægter er steget med 12 mio. kr. til 166 mio. kr. Forventningen til indeværende er mere afdæmpet: et resultat på 55-60 mio. kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...