Udenrigspolitik

Historisk uenighed om krig

Folketingssplid om Irak-krig kan få konsekvenser

KØBENHAVN:Er der FN-mandat til at sende danske tropper til Irak med skarpladte våben? Det spørgsmål svarer Folketingets partier vidt forskelligt på, og derfor må regeringen nu sende tropper af sted med et historisk smalt mandat. Dermed er den traditionelle politiske enighed om udenrigspolitikken brudt, og det kan skade samarbejdet, mener SFs formand Holger K. Nielsen. - Det vil uundgåeligt få konsekvenser for samarbejdet her i folketinget, også om andre udenrigspolitiske spørgsmål, EU og andre ting. Især udenrigministerens troværdighed ligger på et lille sted, for han har hele tiden holdt fast i, at der skulle være et klart FN-mandat, siger Holger K. Nielsen. Socialdemokratiets formand er knap så uforsonlig i sin kritik, men lige som resten af oppositionen beklager han dybt regeringens håndtering af sagen. - Vi må konstatere, at det har været utroligt vanskeligt at aflæse regeringens signaler. Jeg har en vis erfaring, men den her konklusion overrasker mig. Det vil nu være op til regeringen, om vi kan samarbejde fremover, men der er ikke noget, der tyder på, at de ønsker det, siger Mogens Lykketoft. Regeringen vender i stedet skytset den anden vej og snakker om fodnotepolitik. - Vi oplevede det samme i 80'erne, der var det bare SR, der havde flertallet, men de lavede jo fodnoter og fodnoter, og svigtede det transatlantiske samarbejde, så det er jo ikke noget nyt, siger udenrigsminister Per Stig Møller. Forsøgte kompromis Regeringen forsøgte ellers at få en bredere opbakning ved at droppe ideen om at sende specialstyrker. I stedet skal der sendes en korvet og en ubåd samt en håndfuld læger og sygeplejersker. Derudover er der afsat 300 millioner kroner til en humanitær indsats, men oppositionen holdt fast i det manglende FN-mandat. Vejen til slagmarken er ifølge Anders Fogh Rasmussen belagt med FN-mandater, men statsministeren lægger ikke skjul på, at han gerne havde set en ny resolution. - Regeringen havde af politiske grunde gerne set en ny resolution, men der er forankring i FN, siger han. Det bygger han på et notat, som Udenrigsministeriet har udarbejdet. Her gør embedsmændene rede for, at den seneste resolution godt nok ikke automatisk giver belæg for en magtanvendelse. Konklusionen er dog, at der er et juridisk grundlag for en militæraktion. Modsat hæfter oppositionen sig ved, at FN er dybt splittet på spørgsmålet, men den uenighed forsøgte Anders Fogh Rasmussen i går at tone ned. Han henviste blandt andet til, at der ikke var enighed i FN i 1998, da en række lande - inklusiv Danmark - planlagde et angreb på Irak, som havde smidt våbeninspektørerne ud af landet. - Det er ikke usædvanligt, at der er uenighed om den slags ting. For demokratier er det utroligt svært at træffe en beslutning om at gå i krig. Vi er alle bange for krig, og bange for følgerne af krig, men farerne ved ikke at gøre noget kan vise sig at være meget meget større, sagde Anders Fogh Rasmussen på pressemødet. Den udlægning deler oppositionen ikke, men med Dansk Folkeparti ved hånden er dansk deltagelse en realitet.