Historiske kjoler og juledekorationer på Kokkedal

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

kokkedal slot byder de to næste måneder inden for til udstilling af historiske kjoler og juledekorationer. Arkivfoto: Kurt Bering

BROVST:På Kokkedal Slot blev i går arrangeret en udstilling af historiske kjoler, og de vil sammen med en udstilling af flotte juledekorationer kunne ses indtil jul. Åben for alle Udstillingen er ikke kun for slotshotellets gæster, men også for andre interesserede. Udstillingen vil således være åben onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 12-15, oplyser Signe Klit fra Kokkedal Slot. De historiske kjoler er lavet af foreningen Designers Link, der er en sammenslutning af 27 designere. Sammenslutningen har til formål at skabe et hyggeligt socialt samvær og fremme anseelsen af designernes fag og arbejde. Formålet er også at profilere medlemmerne og skaffe reklame og kunder til de medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, fortæller formand Doris Vestergaard. Royale kjoler De flotte kjoler er lavet som en del af uddannelsen til beklædningsdesigner/ modelkonstruktør, og de er kopier af eksisterende kjoler fra forskellige tidsperioder. Der udstilles bl.a. royale kjoler, kjoler fra det finere selskab, brudekjoler og hverdagskjoler. Kjolerne udstilles i helmodeller og bordmodeller med tilhørende undertøj som eksempelvis underskørter, chemiser og korsetter. Kjolerne udstilles rundt omkring i slottets sale, så der bliver mulighed for at se dem i de helt rigtige omgivelser. Udstillingen er tidligere vist på Staarup Hovedgaard, Holstebro Museum, Gudenåhuset i Bjerringbro, Ulriksholm Slot og Valdemar Slot på Taasinge, hvorfra den nu flyttes til Kokkedal Slot. Mere på www.designerslink.dk