Hit med børnene

På en anonym henvendelse og uden kendskab til familien i øvrigt skred Farsø Kommune drastisk til værks og hentede to små børn. Fem døgn efter var børnene hjemme igen. Men sagen har sat spor.

ULLITS:Fredag 11. oktober 2002 begynder som en rolig dag i familien Wagners liv. Vibeke Wagner er taget på arbejde. Hendes mand Tommy sidder og drikker morgenkaffe. Kristoffer på to og seksårige Karoline, som er forkølet og derfor ikke er i skole, sidder og ser fjernsyn. Den store datter på 14 er i skole, og ovenpå ligger de to store drenge og sover. Klokken ni banker det på døren. Udenfor står en mand og en kvinde, der præsenterer sig som socialrådgivere fra Farsø Kommune. De oplyser, at de har fået en anonym henvendelse om familien. Tommy er rystet. Han kan ikke få at vide, hvad den anonyme henvendelse går ud på, ud over at det var noget med "påfaldende barnegråd". Han mener, at det må være katten, nogen har hørt. Han viser beredvilligt rundt i huset. Socialrådgiverne spørger om de må tale med børnene alene. - I må snakke med de store alene. Men hvis I skal snakke med de små, vil jeg også være der, siger Tommy. Lige inden de to socialrådgivere går, aftaler de med Tommy, at han og hans kone skal henvende sig til socialforvaltningen i Farsø Kommune om mandagen, så de kan aftale et møde. Derefter går de. Besøget gik stille og roligt. I onsdags - tre måneder senere - i Retten i Nibe, hvor Tommy og hans søn stod tiltalt, forklarede den ene socialrådgiver, at de fik en "fornuftig dialog" med Tommy den formiddag. - Men forholdene var bekymrende, sagde socialrådgiveren også. Klokken halv fem om eftermiddagen kommer Vibeke hjem fra arbejde. Også hun er forskrækket over henvendelsen, men ægteparret beroliger hinanden. Kommunen skal jo reagere på en henvendelse. - Men de kunne nu godt lige skrive eller ringe, inden de tropper op, siger Vibeke. Det uanmeldte besøg om formiddagen var imidlertid ikke kommunens sidste besøg den dag. De to socialrådgivere tager tilbage til forvaltningen. Det er ikke deres opfattelse, at der er indgået en aftale om et møde med Wagner-ægteparret ugen efter, forklarede socialrådgiveren i retten, og man beslutter at handle. 12 timer senere vender de tilbage til Ullits. Og denne gang er politiet med. Væk fra bander Familien kommer fra Høje Taastrup. Af de seks stykker papir, som Taastrup Kommune har på familien fremgår, at familien flytter på grund af trusler og vold fra unge indvandrere. Det skete i begyndelsen af 2002. - Vi kiggede os om efter noget andet i København, men det var umuligt at finde noget, vi havde råd til. Vi har jo brug for meget plads, fortæller Vibeke. Til gengæld så de en annonce for et hus i Ullits ved Farsø. Der var ikke noget indskud, og det passede godt til familiens trange økonomi. På det tidspunkt var Tommy blevet sygemeldt. Indtil da havde den 40-årige specialarbejder været på Arla, men han fik en bakterie i maven, som gav en lang sygeperiode, og som stadig volder ham problemer. Huset i Ullits var i dårlig stand, men Tommy var optimist. Han var sikker på, at han hurtigt kunne få det i nogenlunde stand. Men det var før, han fik dårlig ryg. Det var en kvinde, der viste huset frem, og at udlejeren hed Jens Svendsen gav ikke anledning til uro. Familien vidste ikke, at den Jens Svendsen også er Låsby Svendsen, som er blevet berygtet - ikke mindst i Jylland - for at leje totalt nedslidte boliger til socialt udsatte grupper, og at varmeregningen som regel er enorm. Familien - bestående af far, mor og fem børn fra to til 17 år - flyttede til Jylland. Senere er Tommys 20-årige søn fra et tidligere forhold og Tommys bror også flyttet ind i det store gamle hus. - Vi er en stor familie, og vi passer os selv, så det er gået meget godt, fortæller Vibeke Wagner. Familien snakkede med naboerne og hilste på dem, men små gnidninger var der alligevel, og det er familiens opfattelse, at nogen har set sig onde på dem. Kommunen kendte ikke familien forud for 11. oktober. Efter otte måneder i Farsø havde familien ikke haft kontakt til Farsø Kommunes familieafdeling, som heller ikke har et eneste stykke papir på familien. Familien lever af Vibekes løn og har færre penge end et par på kontanthjælp. Kaos Klokken 20.30 11. oktober sidder familien og ser Hit med Sangen med Amin Jensen. Pludselig bliver døren ind til stuen åbnet. - Det er politiet, råber en stemme. To politifolk træder ind i stuen sammen med to socialrådgivere. - Vi tog derud for at lave en ny vurdering, fortalte socialrådgiveren i retten i denne uge. En politimand udtalte sig som vidne i samme sag. - Vi skulle assistere kommunen ved en tvangsfjernelse, fordi der havde været uro, da kommunen besøgte adressen om formiddagen, forklarede betjenten i retten i klar modstrid med socialrådgiveren, som i retten sagde, at der havde været en fornuftig dialog med Tommy om formiddagen. Vibeke og Tommy opfatter ikke situationen som en vurdering. Når politiet braser ind i deres stue med folk fra kommunen, forstår de besøget på den måde, at man kommer for at fjerne deres børn, og kort tid efter bliver de da også spurgt, om de vil skrive under på en frivillig anbringelse af de to mindste børn. Det siger de nej til. Vibeke er stærkt ophidset. Hun vil ikke give sine børn fra sig uden kamp. Hun skubber til betjentene for at få dem ud af huset. Det ender i tumult. De to politifolk trækker hende med ud af huset. Råbende og skrigende bliver hun lagt på maven på vejen og får håndjern på. Politifolkene tilkalder assistance. Der kommer også flere repræsentanter fra kommunen til. Folk begynder at stimle sammen om det faldefærdige hus på Foulumvej i Ullits. Midt i kaos prøver Tommy at bevare fatningen. Det bekræfter politimanden i den efterfølgende retssag. - Tommy opførte sig meget fornuftigt. Han tog sig af børnene, der sad henne i et hjørne af stuen og krøb sammen. De overværede alt det her. Det skulle Tommys kone nok have tænkt på, sagde betjenten i retten. Vibeke blev kørt til detentionen Aalborg og bliver først lukket ud til midnat, da den sidste bus er gået. Trusler En ældre politiassistent overtaler Tommy til at bære børnene ud i bilen selv. Den 14-årige datter i familien forsøger at få lov til at tage med sine to mindre søskende. Hun har fået lov af en socialrådgiver, men senere bliver beslutningen omstødt, og politiet må holde hende tilbage, da Tommy bærer børnene ud i bilen. Da han har lukket bildøren, mister også han besindelsen. Han begynder at true repræsentanterne fra kommunen. - Jeg smadrer dig, siger han til en socialrådgiver og til lederen af familieafdelingen i Farsø siger han, at han ville rive hovedet af hende. En politibetjent oplyser i retten, at Tommy også har truet med at slå lederen af familieafdelingen ihjel. - Jeg sagde nogle grimme ting, som jeg ikke mener noget med. Jeg var meget vred, forklarede Tommy i retten i denne uge, da han skulle stå til ansvar for truslerne. Tommy Wagner er ikke tidligere straffet. Advokat Kirsten Moesgaard, Farsø, var forsvarer for Tommy. - Tommys og hans kones reaktion var efter min mening helt naturlig i den situation. Det havde da været værre, hvis de bare havde siddet og set apatisk til, siger hun. Tommys søn var også tiltalt i retten. Han var ligesom alle andre i familien meget berørt af den dramatiske aften, selv om han først kom hjem senere om aftenen. Næste morgen stod han og kiggede over på genboens søn, der kom kørende i sin bil. Genboens søn stod ud af bilen og smilede over til Tommys søn, som fandt smilet hånligt og provokerende. Han løb over gaden og tog fat i genboens søn, råbte ham ind i hovedet og nikkede en skalle, som gav genboens søn en hævet læbe. Tommys søn fik 30 dages fængsel, som blev gjort betinget, fordi han ikke er straffet tidligere, og fordi personundersøgelsen viser, at han har "gode personlige forhold". Han er i gang på en produktionsskole og skal ind at aftjene sin værnepligt til foråret. Fem hårde døgn Efter at de to små børn var blevet fjernet, fulgte nogle hårde døgn uden søvn for familien. De kunne ikke få at vide, hvor børnene var sendt hen, men fik besked på, at sagen skulle op i Børn- og Ungeudvalget om onsdagen. Mens tre-fire betjente sad klar i et tilstødende lokale, behandlede udvalget sagen. Kommunen tabte med et brag. Alle andre end udvalgsformand Ryan Christiansen (S) - der havde truffet beslutningen om at sætte tvangsfjernelsen i værk den aften - stemte for, at børnene skulle hjem med det samme. Om aftenen blev familien genforenet. Seks-årige Karoline vil ikke tale om oplevelsen. Især nu tre-årige Kristoffer virker påvirket. - Han vågner ofte om natten og råber, at han vil hjem til mor, fortæller Tommy. Ægteparret er nu gået ind i et samarbejde med kommunen, hvilket de i øvrigt aldrig har modsat sig. De har fået en kontaktperson, som de har fortalt om Kristoffers mareridt. Hun har forsøgt at hjælpe ved at forklare ham, at nu kommer der ikke mere nogen efter ham og hans søster, men det har ikke hjulpet på drengens mareridt. Set i bakspejlet mener Tommy og Vibeke, at tingene gik galt, fordi de kommer fra København og er flyttet ind i et af Låsby Svendsens huse. De erkender, at selv om de har sat huset lidt i stand, er det noget gammelt bras. Dernæst har Tommys udseende måske betydning. Han er en stor mand med et karakteristisk, langt skæg. Og så tror de også, at det har betydning, at børnene var møgbeskidte den aften. Men under alle omstændigheder føler de sig rigtigt dårligt behandlet. - Hvad bilder de sig ind at dømme os uden at kende os og uden at vide noget som helst, siger Vibeke. Forklaring Parret synes, at de har krav på en undskyldning. De mener også, at de burde have en grundig information om sagen - og ikke mindst om, hvad deres børn var igennem i de fem døgn, de var fjernet fra hjemmet. - Men det vigtigste er, at de sørger for, at det her ikke sker igen, siger Tommy Wagner. Familien vil blive boende i kommunen. - Ellers kunne det se ud som om, vi stikker af. Og vi har ikke nogen grund til at stikke af, siger Tommy. Lederen af familieafdelingen i Farsø Kommune Anne Løngaa ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, og med hensyn til de generelle spørgsmål opfordrer hun NORDJYSKE til at stille en række skriftlige spørgsmål, som Farsø Kommune så vil overveje, om man kan svare på. Det har ikke været muligt at træffe socialdirektør Aksel Nyby for en kommentar. Kommunaldirektør Henning Olsen siger generelt om anbringelsesområdet. - Det er en speciel situation, når en formandsbeslutning bliver underkendt i udvalget. Når det sker, er det naturligt at se nærmere på, hvorfor det er sket, siger han. Han hverken kan eller vil oplyse, om Wagner-sagen har været genstand for en nærmere granskning i Farsø Kommune.